Kvinder fyres først i militæret

10. oktober 2009 af oliver
Læst af 498 personer.
Af Kia K. Rasmussen

Tal fra Pentagon har afsløret at et uforholdsmæssigt antal af kvinder, bliver fyret under USA's militærs homoseksuelle forbud.

 

Ifølge research af Palm Center, et universitets institut i Californien er antallet af fyrede kvinder tre gange så højt som deres mandlige kolleger.

 

Sidste år var 56 af de 90 fyringer i flyvevåbnet kvinder, selvom kvinderne kun udgør 20 procent af medlemmerne. I militæret hvor kvinderne udgør 14 procent af soldaterne, var 36 procent af fyringerne kvinder. I flåden udgør kvinderne 14 procent, men stod for 23 procent af fyringerne og i marinen var 18 procent af de fyrede kvinder, selvom kun 6 procent af medlemmerne er kvindelige.

 

Af de i alt 619 fyringer sidste år, var lidt over en tredjedel kvinder, selvom de kun står for 15 procent af de ansatte.

 

Dr. Aaron Belkin, direktør før Palm Center, udtaler: "Vi har altid vidst, at især kvinder bliver udsat for en uforholdsmæssig hetz af "don't ask, don't tell" reglen."

 

“Men især luftvåbnets tal er foruroligende og rejser spørgsmål om hvorfor specielt kvinder bliver mål for heksejagt under den nuværende politik".

 

Palm Center researcher Nathaniel Frank sagde til Associated Press, at en delvis forklaring kunne være, at kvinder i militæret, havde større sandsynlighed for at være lesbiske, end deres mandlige modparter.

 

Han tilføjede dog, at en stor del af sagerne kunne være opstået, fordi de mandlige kolleger mobber kvinderne for at være lesbiske eller for at afvise deres tilnærmelser.


-


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!