Skal politik og musik blandes sammen? Det mener folkene bag Det Internationale Melodi Grand Prix (Eurovision) officielt ikke, men virkeligheden viser anderledes tendenser.
Selv om en af EBU's (European Broadcasting Union - europæisk sammenslutning af public service-tv- og radiostationer) vigtigste selverklærede målsætninger er at forhindre enhver politisering af Eurovisionen, har det gennem årene været mere end svært for EBU at opretholde verdens største musikkonkurrences uskyldighed. Et tydeligt eksempel herpå finder man ved de seneste to års konkurrencer, som fandt sted i henholdsvis København (2014) og Wien (2015). Her blev Eurovisionen i høj grad brugt som en politisk platform for at kanalisere og pleje en antirussisk stemning med henvisning til Ruslands omdiskuterede antihomoseksuelle lovgivning. I forlængelse af dette vil nogle mene, at den skæggede østrigske drag queen Conchita Wursts sejr i København var et rent politisk manifest.
I år afholdes Eurovisionen i Stockholm, og svenskerne har tænkt sig at udnytte denne lejlighed til at iscenesætte den flygtningekrise, som har præget den europæiske hverdag og politiske agenda i et stykke tid. Petra Mede, som er en af konkurrencens værter, sagde i et interview til den britiske avis The Indenpendent, at emnet vil blive frembragt gennem et dansenummer. "Vi vil gerne give et billede af, hvad der sker, men der vil også være en følelse af håb", sagde Mede, som også var vært for Eurovisionen i Malmö i 2013, hvor hun høstede stor ros for sin indsats. Medes medvært i år er sidste års vinder af Eurovisionen, Måns Zelmerlöw. Han bakker op om sin kollega, og i et interview til den samme avis har han bl.a. sagt: "Det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi slutter os sammen og forener os, og det er præcis det, man gør i Eurovision, hvor de fleste lande i Europa mødes. Alt andet ville være at begrave hovedet i sandet."
På det musikalske plan er årets Eurovison heller ikke skånet for politiske kontroverser, hvor omdrejningspunk-tet er det meget anspændte forhold mellem Ukraine og Rusland, især i kølvandet på Krim-krisen. Det ukrainske bidrag "1944" omhandler det sovjetiske lederskabs tvangsflytning af 230.000 tatarer fra deres hjemstavn Krim i 1944. Ved den lejlighed døde flere hundrede tusinder mennesker. I 2015 betegnede det ukrainske parlament officielt denne begivenhed som folkemord, mens Rusland stadig nægter at gøre det. EBU har dog ikke fundet det nødvendigt at diskvalificere den ukrainske sang på grund af dens åbenlyse politiske undertoner.
Eurovisionen finder sted i Globen i dagene mellem den 10. og den 14. maj. Danmark deltager i den anden semifinale, som løber af stablen den 12. maj.