Af Theis Bruun
Metropolitan politi har i mange år været førende på området inden for bekæmpelse af Hatecrimes idet de har har haft en LGBT-betjent tilknyttet hvert distrikt. En betjent, specielt uddannet inden for LGBT-området. Men det skal der nu til at laves om på. Inden for de næste par uger vil de specialuddannede betjente også få tildelt andre opgaver ud over dem de havde før. F.eks skal du nu også til at tage sig af race- og religionssager.
Problemerne ved sådan en omlægning vil være at der logisk set vil blive mindre tid til at tage sig af sager der omhandler homofobiske kriminaliteter. Dette sker på trods af at antallet af Hatecrimes er steget med 18 % inden for det sidste år, hviket skaber stor kritik. En generel bekymring er at mange tror de ældre i homomiljøet vil undlade at melde overgreb hvis ikke de kan henvende sig til betjente der specifikt er tilknyttet LGBT-organisationen.
Et gammelt ordsprog lyder: if it ain´t broke, dont fix it. Men det bliver der åbenbart set stort på i dette tilfælde hvor man forringer en ellers tidligere god service overfor en befolkningsgruppe der i stor grad har brug for politiets hjælp.