Af Tejs Lindhardt
I 1912 døde forfatteren Herman Bang i et tog i USA, hvor han var på oplæsningsturné. Men skruer vi tiden tilbage til 1887, skrev han storbyromanen ”Stuk”. Men i sidste måned dukkede urmanuskriptet op til ”Stuk” hos auktionsfirmaet Bruun Rasmussen, sammen med række breve og otte upublicerede digte fra Herman Bangs hånd. Det håndskrevet manuskript består af 25 tæt skrevne sider, som er meget svære at læse, det svarer ca. til to kapitler, og er meget genkendelige med med den færdige roman ”Stuk”.
Det hele bliver sat på aktion hos Bruun Rasmussen den 8. December.
Om Bang
Herman Joachim Bang blev født i Asserballe på Als, den 20. April 1857, og er en Internationalt anerkendt forfatter, som er oversat til mange sprog. Han får sin studentereksamen fra Sorø Akademi i 1875, samme år år som faderen Frederik Ludvig Bang dør.
Egentligt startede Bang med at læse statskundskab, men opgav hurtigt, da der var andet der trak i en retning af teateret. Her indledte Bang sin karriere som journalist, novelle- og romanforfatter, samtidig med at han forsøgte sig som skuespiller og sceneinstruktør, teaterkritiker og teatertænker.
Herman Bang debuterede kun 23 år gammel i 1880 med romanen Haabløse slægter. Romanen handler om den moden kvinde, grevinde Hatzfeldt, der forfører hovedperson William Høg. Dette var for meget for befolkningen på dette tidspunkt, at der blev lagt sag an mod Bang og dette udløste i 1881 en dom som lød på 100 kr. Eller 14 dage i fængsel. Bogen blev med det samme beslaglagt. Da Bang nogle år efter ville efterudgive bogen, måtte han en tur på Det Kongelige Bibliotek, da han ikke selv ejede den. Efter meget tovtrækkeri og alenlange forhandlinger, fik han endelig lov til at læse sin eget roman i læsesalen. Men han måtte højst læse i den 1 time.
Den homoseksuelle Bang
Herman Bang var ikke åben homoseksuel, (Læs mere på zaurits-bureau.dk)og det medførte at han blev jagtet af den danske sladderpresse. Han blev kaldt for alverdens ting af tidens karikaturtegnere der viste stor opfindsomhed og kreativitet når de tegnede og skrev om ham.
”Herman Bank”, ”Herman Labang”, ”Herman Banco”, ”Frøken Hermine Bang”, ”Bing-Bang”, Herman Go-Bang”, ”Herman Pjank”, ”Hermansen Bang”, ”Herman von Bremen”, ”Herman Brand”, ”Liden Bang”, ”Herman Banbang”, ”Norman Bang”, ”Grev Herman” og ”Hermann von Bangemachen”. Var nogle af de navne de brugte.
Hvis man kan sige at det første ”højdepunkt” i Herman Bangs negative berømmelse var med romanen ”haabeløse slægter” så kom nummer to i 1906, den store sædelighedsskandale. Da homoseksualitet kom i mediernes og myndighedernes søgelys. Og en forsmag på sædelighedsskandalen havde Herman Bang allerede oplevet som 36-årig, hvor mordet på en homoseksuel førte til masseafhøringer af homoseksuelle mænd i København.
Sladderpressen søgte salgsbare skandaler, og her var homoseksuelle nemme ofre, hvor mange kendte homoseksuelle blev afhørt af politiet. Og i 1906 skrev forfatteren Johannes V. Jensen en kronik i Politiken.
”En meget kendt Forfatter, der i øvrigt foruden at være abnorm ogsaa har vist Talent, er naaet til i disse sidste Dage at staa frem og snakke om Landets Forsvar? Staklen, der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant” Johannes V. Jensen, kronik i Politiken, 1906.
Mange af Herman Bang forfatterkollegaer forsvarede ham, og Johannes V. Jensen blev truet med eksklusion af Forfatterforeningen. Bang vat nedbrudt af medierne og ikke mindst V. Jensens kronik, at han sagde til en ven:
”Kun én Ting staar mig ganske tydeligt: i dette Land vil jeg ikke blive. Her har man saaledes faaet for Vane at mishandle mig, at det aldrig vil ophøre”
Og i juli 1907 forlod Bang Danmark, og flyttede til Berlin.