Manu Sareen tager afstand fra Bondam!

18. november 2009 af oliver
Læst af 610 personer.

Af Tejs Lindhardt

19406 stemmer, så mange fik de Radikale Venstre i København ved dette kommunevalg. Men dette var absolut ikke nok til at beholde den borgmesterpost de har haft de sidste fire år. Radikale Venstre har gjort meget ud af at fortælle, at de for alt i livet ikke ville samarbejde med Dansk Folkeparti.

En udtalelse der blev glemt, da Radikale Venstre her til morgen indgik en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti. Noget der bestemt ikke passer den Radikale Kronprins Manu Sareen, der på sin Blog Manu.dk skriver:

Kære Klaus
Tillykke med borgmesterposten. Du skal vide, at det ikke har været med min gode vilje at det skete på denne måde. Jeg har lovet vælgerne at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Derfor er jeg temmelig ærgerlig over, at mit parti netop konstituerer sig med det netop parti.

Du har skam helt ret i, at en borgmesterpost er nødvendig for at have politisk indflydelse i København. Men ikke for enhver pris!

Min holdning til Dansk Folkeparti er ikke ændret. Når du indgik aftalen med Dansk Folkeparti uden mit vidende, var det selvfølgelig, fordi du var klar over, at aftalen ikke ville få min opbakning.

Vi har kun vores troværdighed som politikere, og den kan vist lige nu ligge på et meget lille sted.

Mange hilsner

Manu

Vi vil forsøge at få fat på Manu Sareen, for at få hans kommentar om hvad der lige skete i 11. time, Manu Sareen har på mange måder været de homoseksuelles talsmand i København, og han var også først med en pressemeddelelse for at støtte op, da spillestedet Pumpehuset valgte at gennemfører deres ”Sizzzla” koncert.


24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!