Af Theis Bruun
Endnu en homoseksuel mand er muligvis blevet offer for den, stadigt stigende hatecrime i USA; denne gang i Washington DC. Det drejer sig om den blot 29-årige Anthony J. Perkins, som i søndags blev fundet død af en politipatrulje, der reagerede på en anmeldelse om skyderi kun to mil fra hvor Perkins boede.
Politiet vedkender at den dræbte var bøsse, men siger videre at der endnu ikke foreligger nogle spor der tyder på at det skulle være det faktum der er direkte årsag til mordet. Politiet siger dog også at alt tyder på at mordet er overlagt og derfor var Perkins altså ikke bare et tilfældigt offer. Politiet har ikke givet yderligere detaljer om hvor skuddene kom fra eller hvor mange der var tale om.