Fra filmen Goddag mit navn er lesbisk
Foto:
Af Tejs Lindhardt
Skulle du være en af dem der ikke nåede at opleve publikums succesen ved sidste års Gay and Lesbian filmfestival, så har du muligheden for det nu. Den vises den 13. januar på DR2 kl. 23.00.
Filmen er lavet af instruktørerne Minna Grooss og Iben Haahr Andersen, og dem kan du allerede opleve i morgen torsdag, hvor de gæster Adrian Lloyd Hughes i Smagsdommerne får smæk. Her har de to instruktører mulighed for at give smagsdommerne svar på tiltale.
Selvom du er bøsse, kan du godt se filmen Mit Navn er Lesbisk, vi kan absolut godt anbefale filmen.
Om filmen
"Med en befriende selvironi gives et indblik i lesbisk liv i Danmark fra 1950'erne og frem til i dag. Illustreret med udfordrende animationer, omfattende arkivmaterialer og en dynamisk lydside tager filmen en tour de force i kvindekærlighedens historie. Fra det skjulte liv i 50'ernes moralske Danmark til nutidens kønsopløste queer-miljø og kernefamilien med tre børn, to mødre, ingen far. 70'ernes bramfrie ø-lejr-lebber kæmpede mod bh'er, make-up og mænd, Ena, professionel MC i Fagget Fairys kæmper mod familiens fordomme og for retten til at være sig selv. Kvinder, mellem 19 til 84 år, beretter om alle aspekter af livet; bl.a. sex, ensomhed, kærlighed, kønsroller, familien, forældreroller"