Kina bliver ikke repræsenteret i Mr. Gay World

19. januar 2010 af oliver
Læst af 456 personer.

Af  Rasmus Byg

I fredags blev den første Mr Gay China konkurrence lukket af politiet, kun en time før start. Efter lukningen fortalte Ben Zhang, der var konkurrencens organisator, at der ville blive valgt en repræsentant til Mr Gay World i en lukket konkurrence. Nu har Zhang meddelt til AP, at der ikke vil blive sendt en repræsentant til Oslo i februar.

 

"Det var en meget gennemtænkt beslutning. Vi kan simpelthen ikke sende nogen af sted, det blev både organisator og deltagere enige om" siger Ben Zhang til AP, efter meddelelsen om ikke at sende en repræsentant til MGW.

 

Siden Mr. Gay China konkurrencen blev aflyst, er flere homo-relaterede begivenheder blevet aflyst af politiet. En forening til støtte for AIDS ramte og kampen mod AIDS, kaldet Aizhixing, har fået flere af sine møder aflyst, mens en stats- og FN støttet radio talkshow om HIV også blev udskudt på ubestemt tid.

 

Folkerepublikken Kina gjorde først homoseksualitet lovligt i 1997, og det blev betragtet som en psykisk sygdom indtil 2001. Siden har der været små forbedringer i de homoseksuelles rettigheder, for eksempel blev der åbnet en statsstøttet Homobar i byen Dali i december 2009, og et homoseksuelt bryllup fik meget tid i pressen på trods af, at homoseksuelt ægteskab ikke er tilladt.

 



24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!