24. TEDDY AWARD – Berlinale Queer Film Prisen

19. januar 2010 af oliver
Læst af 682 personer.

Af Sune Demant, Chefredaktør

Den 19. februar 2010, er det igen tid til TEDDY AWARDS – overrækkelsen af verdens måske vigtigste queer film pris I berlin. Prisen overrækkes ved et galaarrangement efterfulgt af et after-party i den tidligere godstogsstation ved Berlin Gleisdreieck. 

 

Den særlige TEDDY 2010 pris går til filmskaberen Werner Schroeter, en radikal experimentalist og en sand banebryder inden for tysk film. Siden midt-tresserne har Schroeter arbejdet med, og forsvaret, sin unikke position i den internationale filmverden. Han kan sammenlignes med ikoniske filmskabere så som Fassbinder, Herzog eller Wenders,  og han er en af de mest betydningsfulde medspillere inden for den voksende, unge, tyske film-bevægelse.  Som den kosmopolit Schroeter er, har han for nyligt indspillet film i Frankrig, Libanon, Tjekkiet, Østrig, USA og Italien. Ligeledes er han begyndt at intensitivere sit arbejde med teater- og opera-produktioner – og det med stor success. Den franske avis Libération skrev om Schroeter: “Schroeter er vor tids Cocteau! Film fra Werner Schroeters hånd, er den rene magi, den skaber en ny verden, en ny tid, og lader ikke noget ske der ikke er stilfuldt og smukt”.

 

Den 24. Teddy Award ærer også sangeren, komponisten og skuespilleren Rio Reiser (død 1996) med en særlig pris. Rio Reiser var den første tyske sanger, der sprang ud offentligt som homoseksuel. Sammen med sit band Ton Steine Scherben, skabte han ikke kun 68’er generationens soundtrack, men også baggrundsmusikken til den tyske homo-bevægelses arbejde, da han sammen med teatergrupperne Brühwarm og Transplantis, så vel som Ton Steine Scherben, producerede den første tyske homo-musical I 1970’erne. Herbert Groenemeyer har sagt om Rio Reiser: “Han er den eneste tyske sanger som jeg beundrede. Han skrev de smukkeste tyske kamp- og kærlighedssange, og han fik alt det ud af det tyske sprog som man overhovedet kan få ud af det”.   

 

Den 24. Teddy Award finder sted d. 19/2-2010 I Station Berlin, Luckenwalderstr. 4-6, 10963 Berlin. Indgangen er klokken 19:30, og overrækkelsescermonien klokken 21:00. Billetter sælges forud ved alle billetkontorer, så hvis du er i Berlin d. 19. Februar, skulle du kigge forbi. XQ28 vil ihvertfald være på pletten og dække både Teddy-prisoverrækkelsen (inklusiv efter-festen J), såvel som Berlinalen i sin helhed.



24-05-2012 6 stjerner til ny homobog
24-05-2012 En syngende Sys Bjerre klar med kærlighedserklæring til sin veninde
23-05-2012 Soluna Samay: "Danmark jeg lover at gøre mit bedste på lørdag"
22-05-2012 Danmark videre i Eurovisionen
22-05-2012 AIDS slipper dig aldrig!