Buck Angel kommer til Danmark

Af Tejs Ellesøe 16. januar 2017

Er du ikke en af heldige, der nåede at set dokumentaren om transaktivisten og pornostjernen Buck Angel på streamingtjenesten Netflix, så får du chancen nu – og du kan samtidig møde ham.

Selvom der er mange måneder, til vi går med bar overkrop til årets største pride, så har Copenhagen Pride atter i år sammensat et helt fantastisk og ambitiøst Winter Pride program. Det er et spændende program, der er lagt for hele ugen, med bl.a. besøg af Buck Angel  og visning af filmen med sammen navn og oplæg om sproget, når Sprogaktivister og sprogforskere støder sammen.

Det er en uge, man ikke må gå glip af.

Her er programmet:

Mandag 6/2
17.00 - 20.00: Buck Angel - Sexing the Transman.
Vi har inviteret amerikanske Buck Angel til København. Kendt som transaktivist og pornostjerne,
debattør, dokumentarinstruktør og stærk fortaler for et mere nuanceret syn på kroppen.

Aftenen er delt i to dele:
1. Visning af Buck Angels dokumentarfilm "Sexing the Transman".

Denne interessante dokumentarfilm udforsker transmænds seksualitet og de forandringer, de
oplever, som resultat af deres transition fra biologisk kvinde til biologisk mand. Filmen indeholder
intime samtaler med transmænd og deres partnere, som afslører de mest personlige sider af deres
seksuelle liv. Bl.a. deltager Margaret Cho, Lucas Silveira, Ian Harvie, Selene Luna, Chase Ryan,
Dylan Ryan, Sean Bug og Dan Littlebear.

2. Q&A med Buck Angel
Buck Angel sætter sin film i kontekst og debatterer med publikum om krop, seksualitet,
kropsdysfori, transfobi og alle øvrige emner, som relevant udspringer af filmen.
Moderator: Lars Henriksen

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På engelsk.)


20.00 - 22.00: Filmpremiere: MOONLIGHT
I samarbejde med MIX Copenhagen inviteres du hermed i Empire Bio til forpremiere på filmen
“Moonlight”. Et intimt og følsomt portræt af den unge mand Chiron, der vokser op i et af Miamis
hårdere belastede kvarterer og kæmper for at finde sin plads i tilværelsen. Vold og stofmisbrug
hører til dagens orden, men i forgrunden er der også ømhed, gribende menneskelige relationer og
bryderier med den seksuelle identitet. 'Moonlight' har taget anmelderne med storm og forventes at
gøre sig stærkt gældende, når vi når frem til Oscar-uddelingen.

(Empire Bio, Guldbergsgade 29 F, 2200 København N. Billetpris: 90 kr - købes på empirebio.dk.)

Tirsdag 7/2
17.00 - 18.30: Hvor er ’hen’ henne?
Sprogaktivister og sprogforskere i samtale om sprogets betydning, magt og udvikling. Hvorfor er
ord som ’panseksuel’, ’interkøn’, ’hen’ (som pronomen), ’queer’ eller ’heteronormativ’ ikke optaget i
Den Danske Ordbog, når de er vigtige og vægtige ord i den danske køns- og seksualitetsdebat?
Hvorfor følges adjektiver som ’sød’ i Den Danske Ordbog af eksempler som: ”Den snart 20-årige
sangerinde er stadig den søde, charmerende og smilende pige, der har bevaret fornuften og
jordforbindelsen trods sin succes”?

Kan en autoritativ ordbog overhovedet beskrive sproget uden
at den også legitimerer en særlig sprogbrug, som er med til at opretholde og reproducere tabuer
og stigmatiseringer. Det er blot nogle af samtalens emner.

Samtalepanelet består af:
Sanni Nimb, seniorredaktør og ph.d., Den Danske Ordbog og Den Danske Begrebsordbog
Jonas Jensen, redaktør, Den Danske Ordbog
Laura Mølgaard Tams, sprogaktivist
Anna K. Jørgensen, cand.mag. i lingvistik og sprogaktivist
(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

18.30 - 20.00: Familie uden for normen
Som LGBT’er er der mange måder at skabe en familie på. Flere og flere LGBT’ere får børn og
deres familiekonstellationer bryder ofte med samfundets normer om, hvad en “rigtig familie”
eksempelvis er, eller hvor mange forældre, et barn kan have. Til dette oplæg skal vi bl.a. høre,
hvordan LGBT-personer oplever det, når de bryder med samfundets normer, når de vælger/
fravælger at få børn, hvilke tanker de gør sig, inden de får børn, og hvordan livet som LGBTforælder
er.

Oplægget vil tage udgangspunkt i en række forældres oplevelser og erfaringer med at være
forælder i en LGBT-familie, om fra-/tilvalg, muligheden for at blive forælder, samfundets opfattelse
og håndtering af de nye familieformer, vi ser i dagens Danmark og meget meget mere.

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

Onsdag 8/2
09.00 - 12.00: Business i Regnbuefarver
Et lukket formiddagsarrangement hos Berlingske Media, hvor fokus ligger på marketing og
personalepolitik i regnbuefarver. Arrangementet er målrettet erhvervslivet, og har du interesse i at
deltage, så send venligst en e-mail til thomas.rasmussen@copenhagenpride.dk og bed om at få
tilsendt program samt et link til tilmelding.

16.00 - 19.00: Hygge og Spil i Café AURA

Café AURA byder indenfor i varmen til spil, snacks og store mængder hygge i Winter Pride Week.
Kom alene eller tag en ven under armen - og så vil vores søde frivillige være klar til at tage godt
imod både nye og gamle. Hvis du er lidt nervøs for at komme, har spørgsmål eller måske gerne vil
hentes ved Hovedbanegården, er du meget velkommen til at skrive til vores Facebookside, så vil
en af vores frivillige hjælpe dig. Vi forsøger i Café AURA at skabe et fristed, hvor unge LGBT+
personer under 25 år kan møde jævnaldrende i trygge, hyggelige og alkoholfrie rammer. Det
kræver ikke noget at deltage, man skal bare dukke op.

(LGBT+ Ungdoms lokaler, Nygade 7, 2.th., 1164 København K).

17.00 - 18.30: Sarah Glerup: Crip Eye For the Queer Guy
Hvad kan LGBT+'ere og krøblinge lære af hinanden? Hvad betyder "handikap", og hvordan
hænger det sammen med "queer"? Hvordan er man en god allieret i forhold til medmennesker med
handikap? Få svarene fra Sarah Glerup, tidligere MIX'er og nuværende folketingskandidat med
muskelsvind, der blandt andet har forsket i dansk filmhistories fortolkninger af handikap. Hendes
oplæg vil trække akademiske refleksioner ned på et lavpraktisk plan og byde på både filmklip og
på anekdoter fra hendes egne oplevelser af at være i medievælten som lesbisk med et fysisk
handikap. Når du går derfra, har du måske fået rykket lidt rundt på dine egne normalbegreber.

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

20.00 - 23.00: Danish Rainbow Awards - AXGIL 2017
Rainbow Business Denmark hylder hvert år personer, organisationer og virksomheder, der er med
til at skabe bedre livsvilkår for LGBT-personer. Kom og oplev det fantastiske show Danish Rainbow
Awards AXGIL 2017, som for fjerde år finder sted i Cirkusbygningen. Værterne Stine Bruun og
Martin Knudsen vil guide dig igennem en aften med musik og underholdning i verdensklasse.

(Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V. Billetter fra 295 kr via ticketmaster.dk).

Torsdag 9/2
17.00 - 18.30: Intersektionalitet
Kom og bliv klogere, når foreningen Sabaah sætter intersektionelle perspektiver på etnicitet, køn
og seksualitet. Hvad betyder intersektionalitet egentlig? Hvordan arbejder foreningen i sit fokus på
LGBTQ-personer med minoritetsetnisk baggrund? Og hvilke særlige udfordringer kan ofte opstå i
skæringspunktet mellem køn, seksualitet og etnicitet?

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

18.30 - 20.00: Istanbul Pride og situationen i regionen
I den seneste år har vores søsterfestival i Istanbul været en af de europæiske prides, som har
været udsat for de værste repressalier - desværre bl.a. fra de myndigheder, som burde beskytte
gennemførelsen af fredelige menneskerettigheds-manifestationer. Undskyldningen har været, at
Priden stødte an mod den offentlige moral. Vi har inviteret medlemmer af organisationskomiteen til
at fortælle om Istanbul Prides afgørende rolle i hele regionen, samt om hvad det er for særlige
udfordringer de pludselig står i, efter at have afholdt succesfulde pride-festivaler i mere end 10 år.

Deltagere: Abdurahhim Kaya, Şevval Kılıç, Tulya Elif Bekişoğlu, Dılşa Ritsa Eşli.
Moderator: Thomas Rasmussen

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På engelsk.)

Fredag 10/2
17.00 - 18.30: Homofobi og Fodbold
Vi har indbudt en række meningsdannere fra sportens verden til en samtale om, hvordan vi i
fællesskab tackler udfordringen, at mange LGBTQ-personer føler sig utrygge i
fodboldfællesskaber, og hvordan vi bedst forener kræfterne i bestræbelsen på at gøre fodbold - og
al anden sport - til et trygt og inkluderende rum for alle at deltage i.

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

18.30 - 20.00: Abdel og Fortielsen
I familien fra Lærkevej, blev Danmark vidner til Abdel Aziz Mahmouds udspring i den brede
offentlighed. For hans nærmeste havde Abdels seksualitet længe ikke været en hemmelighed,
men noget, han var blevet bedt om at "gå stille med". Men hvilke konsekvenser har fortielsen -
både for Abdel og for hans nærmeste? Og kan man bede sin familie og sin kæreste om at bære en
sådan hemmelighed for én? Abdel, Hans kæreste Andreas og Abdels lillebror Nadim fortæller om
hvad der gik forud, om deres overvejelser, tanker og udfordringer med den fælles tavshed.

Deltagere: Abdel Aziz Mahmoud, Andreas Gylling Æbelø, Nadim Mahmoud,
Moderator: Lars Henriksen

(Studenterhusets Festsal, Købmagergade 52, 1150 København K. Gratis adgang. På dansk.)

20.00 - 23.30: Winter Pride Koncert: Karina Willumsen
Musiker og satiriker Karina Willumsen gæster Bøssehuset med skarp samfundssatire og politisk
musik. Glæd dig blandt andet til at høre de legendariske kærlighedssange til Joachim B. Olsen og
transportminister Ole Birk Olesen og oplev Karina Willumsen revse tidens netværkskultur,
slikpolitik, genetik og alt derimellem.

Billetter kan købes i døren eller reserveres ved at skrive til ane.rindom@copenhagenpride.dk.

(Bøssehuset, Mælkevejen 69 D, Christiania. Pris: 95 kr i døren).

Lørdag 11/2
16.00 - 18.00: Samtalecafe med nordeuropæiske Pride-organisationer
I anledning af Winter Pride har vi samlet arrangører fra flere nordeuropæiske Prides. Vi mødes til
et hyggeligt eftermiddagsarrangement i cafeen i Urban House på Istedgade, hvor vi under
uformelle rammer vil lave en samtalecafe, hvor du kan høre mere om de forskellige Prides, deres
arbejde og de tanker, de gør sig i forbindelse med planlægningen af events og parader. Du vil som
publikum få mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige organisationer. Vi får bl.a. besøg af
Stockholm Pride og London Pride m.fl. Arrangementet vil foregå på engelsk.

(Urban House, Colbjørnsensgade 11, 1652 København V. Gratis. På engelsk)

Grande Finale

23.00 - 05.00: WINTER POP! - the official Winter Pride Party
Gør dig klar til den største Vinter-POP eksplosion! Efter en hel uge med Winter Pride, afslutter vi
løjerne med en kæmpe fest i PUMPEHUSET. Forvent fantastisk popmusik fra 70'erne, 80'erne,
90'erne og helt frem til idag, i et storslået vinter deko EXTRAVAGANZA!!

For dem, der hungrer efter den tungere del af club-scenen, har vi udvidet vores SMOKER’S
LOUNGE med extra bar og house/tech-house!

LINE UP:
POP FLOOR:
DJ Nannalicious
DragDaddy & The C.U.N.T. Collective:
Harley Queen, Jaxie, Di Di Cancerella & Megan Moore
DJ Entree
Lonely Girls Sad Club

SMOKERS LOUNGE/CLUB FLOOR:
DJ Liljenberg
DJ Guy Ruben (US)
DJ Witzansky

(Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København. Pris: 150 kr. i forsalg via Billetto - eller 175 kr. i
døren).

Tag forbehold for ændringer.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr