Nyt tiltag i årets Melodi Grand Prix

Af Elvir Pelešević 21. januar 2017

I forbindelse med årets Melodi Grand Prix har DR besluttet at indføre en ændring i forbindelse med afstemningen. Selv om ændringen virker uvæsentlig, kan den alligevel vise sig at have en vis indflydelse på udfaldet af konkurrencen.

Ændringen består i, at den fem medlemmer store fagjury, som tidligere år bestod af folk fra musikbranchen, i år skal besættes med fem superfans af Melodi Grand Prix.

Hvordan man definerer en superfan, melder DR ikke noget om. Efter sigende er fagjuryiens medlemmer blevet udpeget efter en længere udvælgelsesproces, og de har hvert især en forskellig indgang til Melodi Grand Prix - hvad end det måtte betyde? De fem fans får halvdelen af magten i den indledende runde, ligesom de også vil stå for 50 procent af stemmerne i den anden og afgørende runde. Seerne står for de resterende 50 procent af stemmerne i begge afstemningsrunder.

Fansene af Melodi Grand Prix har faktisk også haft en vis indflydelse på sammensætningen af årets deltagerfelt, som i øvrigt blev offentliggjort i torsdags. Sidste efterår blev nogle fans således inviteret af DR til at til at gennemlytte en række af de indsendte sange og komme med deres bud på, hvilke sange vil kunne klare sig godt i Det Internationale Melodi Grand Prix. En del af de sange, som fansene kunne lide, er også at finde blandt de ti finalesange, som først bliver offentliggjort den 20. februar.

Om idéen med at inddrage fansene i beslutningsprocessen har DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme sagt følgende til DR: 

"Da vi inddrog fansene i processen, gik det for alvor op for mig, hvor dygtige de er, hvor stor en viden de har, og hvor meget de faktisk går op i, at vi vælger det rigtige nummer at sende af sted til Eurovision. Og de kompetencer skal vi selvfølgelig gøre brug af."

Ændringen i forhold til fagjuryiens rolle og sammensætning kan vise sig at være et tveægget sværd. På den ene side, er det en god idé at tildele fagjuryien beslutningsmagten også i finalerunden. På den anden side, er det tvivlsomt, hvorvidt en fagjury, som udelukkende består af fansene, er mere kompetent til at udpege den rigtige vinder end folk fra musikbranchen. Man kunne faktisk godt opponere imod, at fansene skal være med i fagjuryen, da de et eller andet sted i forvejen er repræsenteret i den gruppe, der hedder seerne, og som står for 50 procent af stemmerne. Endvidere kunne man også stille sig kritisk i forhold til spørgsmålet om, hvordan man definerer en "superfan", og hvorfor skal fagjuryen består af fem medlemmer og ikke af ti eller flere. Endelig er der en reel risiko for, at fansene har mere eller mindre ens smag, når det kommer til, hvordan en rigtig Melodi Grand Prix-sang skal lyde, hvormed alsidigheden tilsidesættes. Jeg vil påstå, at problemet tidligere ikke var fagjuryiens sammensætning, men derimod, at fagjuryien ikke havde mulighed for at stemme i den afgørende runde.

Hvordan den nye fagjury kommer til at fungere, får vi mulighed for at se den 25. februar, når Melodi Grand Prix afholdes i Jyske Bank Box i Herning.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar