FotoElvir Pelesevic

Mens vi venter på Eurovisionsfinalen

Af Elvir Pelešević 12. maj 2017

I morgen bliver vinderen af årets Eurovison kåret. Vi gør status på de to semifinaler, som fandt sted i tirsdag og torsdag, og på Danmarks deltagelse, samt kaster et blik på selve finalen. 

Det vigtigste, der er sket i denne udgave af Eurovisionen hidtil - set med de danske øjne - er, at Danmark endelig er at finde i den store finale igen. Det blev en kendsgerning, da Anja Nissen i går gik videre med sangen "Where I Am". Danmarks resultat i semifinalen kommer måske i sig selv ikke som nogen stor overraskelse, fordi de fleste fans og journalister havde store forventninger til Anja. Forventningerne er dog en ting, virkeligheden er noget andet.

Denne påstand kom også meget godt til udtryk  i begge semifinaler. I den første semifinale i tirsdags måtte Finland eksempelvis erfare, at en god sang og en god performance ikke er lig med automatisk avancement til finalen. I går var det så Estlands tur til at opleve den samme skæbne.

Semifinalernes udfald medfører en række interessante facts. Efter sidste års massakre, hvor kun værtsnationen Sverige var repræsenteret i finalen, er Skandinavien i år atter stærkt repræsenteret i finalens deltagerfelt. Udover Danmark har Sverige og Norge også kvalificeret sig til finalen. Den massakre, som de skandinaviske lande oplevede sidste år, kunne de baltiske lande til gengæld mærke på deres kroppe i år. Hverken Estland, Letland eller Litauen er med på lørdag. Det kan forhåbentligt kaste mange gode point af sig til Danmark. Sidst men ikke mindst lykkedes det for fjerede år i træk ikke Irland  at kvalificere sig til finalen. Mon ikke det er tid til selvransagelse hos en nation med så flotte traditioner og så mange sejre (hele syv - den sidste dog helt tilbage i 1996) i Eurovision. 

I morgen kl. 21:00 går det løs med den store finale. Anja skal optræde som nummer 10 - hvilket ikke ligefrem er den heldigste eller bedste startposition i betragtning af, at de to største favoritter til at vinde årets Eurovision, Italien og Portugal, skal synge henholdsvis før og efter Anja. Omvendt har de to semifinaler tidligere på ugen vist, at ingen kan føle sig sikker. Derfor håber vi selvfølgelig, at Danmark kan hive en topplacering hjem, selv om det bliver svært. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr