Foto Tejs Lindhardt

Der er slet ingen homoseksuelle i Tjetjenien ... siger de!

Af Tejs Ellesøe 17. maj 2017

Hvis man troede, at de 2-300 fremmødte demonstranter ved Churchillparken i dag kunne råbe den russiske ambassade  på Østerbro op, kan man godt tro om igen, men budskabet blev leveret, og det havde bl.a. den tidligere overrabbiner Bent Melchior æren for.

Hvis man havde håbet, at der ville komme 11.-12.000 for at vise deres sympati, da LGBT+ miljøet sidst viste deres foragt for Rusland, så var dette bestemt en skuffelse af de større. I sidste måned arrangerede tidligere MrGay, Danni Sigen, den første demonstration mod Tjetjenien, og 100-150 dukkede op. I dag havde Danni Sigen meldt afbud, da andre opgaver kom i vejen.

Efter en noget lunken start, hvor ingen bød velkommen, var man pludselig bare i gang, og så gik det ellers derudaf.  

Den 1,1 km lange rute fra Churchillparken til den Russiske ambassade i Kristianiagade på Østerbro tog knap 20 minutter at gå. Da demonstrationen nåede frem, var der taler af først Mads Ted Drud-Jensen fra LGBT-Asylum, så Helle Jacobsen fra Amnesty og endelig tidligere overrabbiner Bent Melchior.

Overrabbineren stjal billedet
Der er slet ingen homoseksuelle i Tjetjenien ... siger de! Bent Melchior var skarp i talen, og den snart 88-årige tidligere overrabbiner stjal billedet ved dagens demonstration.

Bent Melchior startede sin tale sådan:

Godaften! Jeg repræsenterer vist nok ikke nogen.
Jeg håber dog, at jeg er talsmand for en hel masse mennesker, som må være enige med det, jeg har på hjerte ved denne lejlighed.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på min barndoms lærdom, når jeg ser flagene her. Jeg lærte som ganske lille dreng bibelhistorie. Tidligt i bibelhistorien er der en fortælling om, at menneskenes børn var blevet onde. Ondskab herskede på jorden, og Gud sendte en syndflod over hele verden, og det var kun Noa og hans ark, der klarede situationen. Det var ikke det jeg specielt tænkte på, men jeg tænkte på, at der så kom et tegn, et tegn der stadig eksisterer, et tegn der hed regnbuen. Regnbuen blev sat på himmelen, for at vi skulle lære, at der ikke mere skulle være katastrofer på jorden på grund af menneskelig ondskab. Den har ikke helt opfyldt sin mission, men jeg glæder mig over at se regnbuens farver her
.”

Melchior fortsatte: Mindretal har ret til at være der, uanset køn, race, seksualitet eller religion – har ret til at være sig selv og repræsentere sig selv. Jeg er kommet her, fordi jeg mener, at den forfølgelse, der sker i Tjetjenien over for homoseksuelle og LGBT folk, ikke kun er en sag for LGBT-organisationer. Det er en sag for alle mulige mennesker, uanset hvor de høre til. Se resten af taler herunder.

Efter demonstrationen skulle man have afleveret de over 56.000 indsamlede underskrifter til den russiske ambassade. Ambassaden havde imidlertid meddelt, at man bare kunne smide dem i ambassadens postkasse.

Det godtog Amnesty dog ikke, og organisationen har nu bedt om et personligt møde med den russiske ambassadør i Danmark.

Bent Melchior (Tidligere overrabbiner)


Se video her

Helle Jacobsen (Amnesty)


Se video her

Mads Ted Drud-Jensen (LGBT Asylum)

Se video her

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr