Kulturchef modtager hademails

23. januar 2010 af oliver
Læst af 937 personer.

Af  Rasmus Byg

Dr. Bridget McConnel, Direktøren for Glasgows museer og kunst, har udmeldt, at hun har modtaget flere hademails fra kristne grupper, efter hun i juli godkendte en udstilling om Homoseksualitet og biblen.  

Udstillingen indeholdt blandt andet en bibel på en stander med kuglepenne og en besked der sagde "Hvis du føler du er blevet ekskluderet fra biblen, så skriv dig tilbage ind i den igen". Værket ville opmuntre homoseksuelle til at deltage, men da værket blev brugt til flere uhumske meddelelser, som eks. "Fuck Biblen", valgte man at putte værket under glas.

 

McConnel fortalte The Times, at hun og hendes personale, siden er blevet udsat for mere end 2000 breve, mails og telefonopkald der har angrebet hende og klaget over udstillingen. Kristne grupper er også dukket op på hendes personlige kontor og har angrebet hende verbalt, med ønske om at få hende til at angre. På et tidspunkt måtte personalet tilkalde politiet, da de følte sig truet af den kristne forsamling der var mødt op.

"Det der er bekymrende er, at de der protesterer ikke bare er interesseret i at vise deres mening om udstillingen, hvilket de har ret til, men de vil udelukke dem de ikke er enige med fra at sige noget." siger McConnel til The Times.

---


24-05-2012 Homoblogger: Jeg stemmer på nr. 3 til Mrgay
24-05-2012 Linda P.: Jeg er en dåseåbner!
24-05-2012 Lebbe Love tager til Grønland
24-05-2012 Verdensstjerne indlagt
24-05-2012 6 stjerner til ny homobog