Homoseksuel iraner udvises fra Norge

24. januar 2010 af oliver
Læst af 868 personer.

Af  Rasmus Byg

Den 40-årige homoseksuelle Iraner, Asghar Hedayat, har fået besked fra det norske politi om, at han skal forlade Norge senest i morgen.  

Siden 2003 har han boet i et norsk asylcenter i Sandnessjøen i det nordlige Norge. "Jeg har ventet på gode nyheder i 7 år. Nu har jeg mistet alt håb" siger Hedayat til UK Gay News. Hedayat flygtede fra Iran til Danmark i 2002, men på grund af en afvist asylansøgning forlod han Danmark til fordel for Norge, hvor han nu efter 7 år får negativt svar på sin asylansøgning, og et påbud om at forlade landet senest 25. januar.

På grund af forfølgelsen af homoseksuelle, tør Hedayat ikke at vende hjem til Iran, hvor han i 2002 forlod den kone, hans familie havde tvunget ham til at gifte sig med. De Norske myndigheder siger, at Hedayat sagtens kan tage tilbage til Iran, hvis han "Lader være med at springe ud". Iran er kendt for deres dødsstraffe til homoseksuelle, og Hedayat kan derfor være i direkte livsfare, hvis han vender hjem. "Der er ikke noget lys for mig i fremtiden, men jeg giver ikke op" siger Hedayat til Iranian Queer Refugees (IRQR), der er en organisation, med base i Toronto, Canada, der hjælper homoseksuelle med at flygte fra Iran.



24-05-2012 Homoblogger: Jeg stemmer på nr. 3 til Mrgay
24-05-2012 Linda P.: Jeg er en dåseåbner!
24-05-2012 Lebbe Love tager til Grønland
24-05-2012 Verdensstjerne indlagt
24-05-2012 6 stjerner til ny homobog