Foto Tejs Lindhardt

Dagens vejr og program (fredag)

Af Tejs Ellesøe 18. august 2017

I går ved 20-tiden blev Rådhuspladsen omdannet til en stor pool. Regnen væltede ned i 1½ time, men rigtigt mange blev.

Det var vist en af de store regnbyger, der ramte Copenhagen Pride i går, men nu er man klar til at tage hul på en ny dag.

Programmet er tæt, og der er masser af muligheder for debatter, og cAnalture.

Aftenen kulminerer i et fantastisk dragshow, som med sikkerhed vil vælte Rådhuspladsen.

Hvordan er dagens vejr?

kl. 12–18    Skyet, op mod 20 grader

Kl. 18–24   Skyet, og der vil komme noget regn og 21 grader.

Dagens Program

REGNBUEPLADSEN

14:00 - 14:45 Ondt i LGBT-hjertet
Vi er nået langt på rettighedsområdet i Danmark og mange andre lande, men alligevel er
der alt for mange bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner med ondt i hjertet.
Ensomhed, dårlig psykisk trivsel, selvmord og misbrug af stoffer og alkohol viser sig som
seriøse problematikker og afslører en enorm ulighed i vores samfund. En stor del af
forklaringen kan findes homofobi og stigmatisering - men selvskade og en reproduktion af
hadefuld, fobisk, racistisk og ekskluderende adfærd er noget vi genskaber i vores egne
miljøer. På denne debat forsøger vi at gå til sagens kerne, og prøver at placere ansvar og
frem for alt finde løsninger til at få mere omsorg ind i vores miljøer. Deltagere: Lars
Henriksen, forperson i Copenhagen Pride, Fahad Saeed, talsperson i Sabaah, Anna
Wandel, normkritisk aktivist.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


14:00 - 14:30 PrideRadar
Pride Radar is the flagship report of InterPride showcasing hundreds of Prides around the
world. In this workshop Pride Radar will be discussed in depth. While discussing the report
and the outcomes we try to answer the question what a global pride movement is and how
it needs to develop further. Can we for instance identify key factors for success and how
should success be measured? Lastly, the challenges for the future of sustainable Pride
movement will be brought to the table. Participants: Frank van Dalen, Liberal International,
Michele Irimia-Bernabe, Co-Chair of InterPride's Human Right and Development Director
of NYC Pride.

Arrangementet foregår på engelsk.
Det forgår på  Steak Royal


14:30 - 15:15 Forældre til transkønnede børn
At være forældre til transkønnede børn (i alle aldre) - hvordan reagerer vi og håndterer
det? Er der forskel på hvornår i forældreskabet vi får kendskab til det? hvordan vi får
kendskab? og hvordan vi reagerer? Et arrangement hvor forældre fortæller og tager imod
spørgsmål omkring tanker som tab, glæde, rådvildhed, kærlighed, støtte, tvivl,
anerkendelse, frygt, viden, netværk, accept, muligheder for hjælp og meget andet.

På dansk.
Det forgår på  Steak Royal


14:45 - 15:30 #Sygtsystem i dag
Amnesty og transmiljøets kampagne #SygtSystem var blot starten på en lang og sej kamp
for transkønnede personers rettigheder i Danmark. Kom og hør med når vi fortæller om
vores perspektiv på, hvilke kampe der skal kæmpes fremover, og hvordan vi på tværs af
organisationer kan samarbejde for at opnå reelle resultater for transkønnede personer i
Danmark. Deltagere: Transpolitisk Forum, Laura Mølgaard Tams, Niels Jansen, Lai
Christian Balsig, Helle Jacobsen, programleder Amnesty International.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


15:15 - 16:00 Workshop: Hvad skal der egentlig stå i ordbogen?
Synes du også, at det sprog der beskrives i ordbøgerne, ofte er for indsnævrende og
ensidigt? Nu giver Copenhagen Pride og redaktørerne Sanni Nimb og Jonas Jensen fra
Den Danske Ordbog dig en unik mulighed for at være med til at ændre dette, når vi
inviterer til en workshop, hvor I sammen skal definere ord, der kommer med i Den Danske
Ordbog. Redaktørerne vil også diskutere hvor udbredt et ord normalt skal være blandt
danske sprogbrugere, før det kommer med i ordbogen, og hvorfor nogle ord af forskellige
grunde kan være vanskelige at beskrive. Nogle af de ord der bliver diskuteret, er
'heteronormativ', 'bear' og ‘queer'.

På dansk.
Det forgår på  Steak Royal


15:30 - 16:15 At være ude
At være “ude" som LGBTQ-person er vigtigt for mange, men vi er alle forskellige med
forskellige baggrunde, og derfor kan valget om at "være ude" være forskelligt fra person til
person - fra kontekst til kontekst. Hvad betyder det eksempelvis, at man er religiøs eller
kommer fra en religiøs familie for, hvor "ude" man er, og er det vigtigt, at være ude på sin
arbejdsplads eller blandt ens gamle venner? Har LGBTQ-personer selv et ansvar for at
skabe ændringer, så det bliver lettere at være ude, eller er det samfundet, der skal tage
ansvaret? Dette og mere vil vi i denne debat forsøge at blive klogere på.

Deltagere: Ane Rindom, Lai Christian Balsig, Maria Ladegaard, Fahad Saeed, Maja Wolfgang.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


16:15 - 17:00 Trans heroes
Der har de sidste par år været meget fokus på transpersoner med det danske
sundhedssystems behandling af disse personer som hovedfokus. Transpolitisk Forum
ønsker med dette oplæg at brede repræsentationen transpersoner ud med fortællinger,
der rummer styrke og fællesskab. "Trans Heroes" er en oplæsning på engelsk og dansk af
forskellige tekster skrevet af transpersoner, der har været og er vores helte, forbilleder og
inspiration. Formålet med oplægget er at dele transerfaringer og dele ud af den styrke vi
har fundet i tekster skrevet af andre.

På dansk og engelsk.
Det forgår i Debatteltet


17:00 - 17:45 Hormonblokkere når pubertetsudviklingen skal bremses
Er hormonblokkere farlige? Hvorfor tilbydes denne behandling ikke som det første, da den
kan forebygge irreversible skader af en uønsket pubertet? FSTB afholder paneldebat om
emnet.

Deltagere: Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, Flemming Møller Mortensen,
Socialdemokratiet, Helle Jacobsen, Amnesty International Danmark, Linda Thor Pedersen,
Transpolitisk talsperson v. LGBT Danmark, Jacob Fjalland, Marie-Elisabet Lind-Thomsen
og Michala Fog Hansen, FSTB.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


17:45 - 18:30 Er tonen for hård i aktivistiske debatter?
Når man taler om og med personer fra LGBTQIA+ miljøet kan man hurtigt få ordene galt i
halsen. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange begreber, ord og
talemåder, som er med til at definere LGBTQIA+ personer og miljøer. Vi har inviteret et
panel af erfarne debattøre til at fortælle, hvordan de møder nye og mindre erfarne
debattører, og til at diskutere, hvordan man som erfaren debattør, kan være med til at
sikre, at den viden man har, bliver udbredt på den mest hensigtsmæssige måde.

Deltagere: Nazila Kivi, redaktør af Friktion, Maja Wolfgang, Laura Mølgaard Tams.
Moderator: Rasmus Brygger.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


18:30 - 19:15 Når personnummeret ikke stemmer overens
Hvad betyder det, når personnummeret ikke stemmer overens med kønsidentiteten hos
børn og unge? Tager børn og unge skade af juridisk kønsskifte eller? Foreningen for
Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) afholder en debat for og imod juridisk kønsskifte til
børn og unge. Deltagere: Charlie Lind-Thomsen, ungerepræsentant, Helle Jacobsen,
Amnesty International Danmark, Linda Thor Pedersen, LGBT Danmark og Jacob Fjalland,
Helge Sune Nymann samt Michala Fog Hansen fra FSTB.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


19:15 - 20:00 Hvorfor bliver nogle lande progressive på LGBTQ-spørgsmål og andre
det modsatte?


Hvordan ser den internationale udvikling af LGBTQ-personers situation ud, og hvorfor
bevæger den sig i forskellige retninger? Hvilke faktorer påvirker et samfunds behandling af
LGBTQ-personer, og hvordan tackler danske NGO’er de forskellige strukturer, udfordringer
og muligheder de forskellige samfund byder på? AIDS-Fondet, LGBT Danmark, Sex og
Samfund, og Amnesty International Danmark byder på debat om hvad, som påvirker den
forskelligartede udvikling, og hvordan man kan arbejde konstruktivt med de forhold, der
findes i de samfund vi arbejder sammen med.

På dansk.
Det forgår i Debatteltet


ANDRE EVENTS OG AKTIVITETER


08:30 - 09:30 Historisk Morgen: Pride! Om transkønnedes historie
I januar 2017 fjernede Danmark transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme. I
anledning af Copenhagen Pride dykker denne Historiske Morgen ned i transkønnedes
kulturhistorie. Hvilke muligheder har transkønnede historisk haft for at skabe sig et godt
liv? Hvilke juridiske rettigheder har de haft? Og ændrer det reelt noget, at transkønnethed
ikke længere betragtes som en psykisk sygdom?

Ph.d. Marie-Louise Holm fortæller om samfundets og lægevidenskabens syn på
transkønnede fra slutningen af 1900-tallet frem til 1970’erne. Herefter vil Laura Mølgaard
Tams fra Transpolitisk Forum fortælle om transkønnedes rettigheder og udfordringer i dag.
Entré: 45 kr.

(Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København)


09:00 - 12:30 LGBT+ ligestilling på det danske arbejdsmarked
FIU-Ligestilling markerer Copenhagen Pride Week med en konference der sætter fokus på
LGBT-ligestillingen på arbejdsmarkedet og i fagbevægelsen, hvor der også bliver drøftet
handlemuligheder. Formålet er at blive opdateret på LGBT+ ligestillingen på de danske
LO-arbejdspladser, og finde nye veje til hvad der kan gøres for at forbedre vilkårene.
Forvent erfaringsudveksling, best practices, inspiration, bud på løsninger og en kærlig
feministisk hilsen til murerbranchen. Mere information på FIU-Ligestillings event på
Facebook. Tilmelding nødvendig.
(3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V)


12:00 - 19:00 Normkritisk Krea
Mangler du et normkritisk badge, et klistermærke, en plakat, en ørering, en stencilskabelon,
et maleri, et papirklip, en streamer til bagruden på din ladcykel, et skilt til prideparaden
eller noget lignende eller helt anderledes? Så kom forbi og kreer det med
Normstormerne. Vi sørger for materialer, så som maling, sakse, badgemaskine mm, men
du kan også medbringe en gammel t-shirt, karklud eller et maleri der trænger til normkritisk
fornyelse.

Det forgår i AIDS-Fondets telt på Pride Square


14:00 - 15:00 Sexvaner blandt mænd der har sex med mænd
En snak om de sunde og usunde vaner, samt sex-afhængighed og afholdenhed.
(Bjorn Dotzauer’s telt på Pride Square)


15:00 - 16:30 Hulahop-workshop
Kom og hulahop med the Hooping Hula og Sabaah. Hulahop-workshoppen er for alle, nye
som garvede og voksne og barnlige sjæle. Du har mulighed for at lære at hulahoppe eller
blive introduceret til seje hulahop-tricks.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig på info@sabaah.dk.
Det forgår i Sabaah’s telt på Pride Square


15:00 - 17:00 Børnetimer på Regnbuepladsen
Kom forbi Regnbuepladsen, og tag børnene med. Pan Regnbuefamilieidræt vil være
tilstede og lave aktiviteter for de yngste af vores gæster.
Det forgår på Regnbuepladsen, 1550 København V


16:00 - 21:00 Festa D’Estate på Rossopomodoro
Rossopomodoro har alt hvad der skal bruges til at fejre Copenhagen Pride, og de gør det
på rigtig italiensk maner, MED MAD! 10% Rabat for dem som med stolthed viser deres
Copenhagen Pride-armbånd (gælder hele ugen). 200 kr. per person inklusiv 1 drink og fri
buffet. Italiensk-fødte DJ Glovibes fra Los Angeles står for musikken og for ekstra god
pridestemning til din aperitif.

(Rossopomodoro - ILLUM Rooftop, Østergade 52, 1001 København K)

17:00 - 18:30 Pride Walking Tour
Gå med på en hyggelig queer gåtur gennem København, hvor du kommer til at høre om
dansk LGBTQ-historie og hvordan vores hovedstad er blevet til en af de mest mangfoldige
og LGBTQ-venlige byer i verden. Du får også udpeget barer og særlige steder undervejs.
Byrundturen foregår på engelsk og koster 50 kr.

(Mødested: Rådhustrappen foran Københavns Rådhus. Kig efter regnbueparaplyen)

18:00 - 20:00 Let’s talk about PrEP
PrEP er pillen, der forebygger smitte med hiv. Mød AIDS-Fondets PrEP-ekspert til en snak
om PrEP og hvad du kan gøre for at bidrage til, at vi får adgang til PrEP i Danmark. Du
kan også få taget en gratis hiv-test og modtage svaret dagen efter via sms.
Det forgår i AIDS-Fondets telt på Pride Square


18:00 - 19:00 cAnal Tours 2017
Det er her, det er queer, det er cAnal Tours 2017! cAnal Tours er den ultimative rundvisning
i København, hvor du garanteres en uforglemmelig kickstart til din Pride-aften. Guider og
drags er klar og venter på at give dig en underholdende oplevelse, du aldrig vil glemme;
med vittigheder, sange og helt sikkert nogle upassende kommentarer i bedste cAnal Tours
tradition. Billetpris: 100 kr. via billetto.dk. Mere info: Find “cAnal Tours” på Facebook.
(Ved Stranden 26, Kajplads 5 (Højbro Plads), 1061 København K)


18:00 - 23:00 Rainbow History på Nationalmuseet
Mangfoldigheden hyldes. Der bliver fed musik, lækre drinks og selvfølgelig masser af
kulturhistorie i alle regnbuens farver, når Nationalmuseet byder indenfor til PrideNight. Hør
miniforedrag om antikkens egyptiske supergudinder, homoseksualitet i middelalderen,
pakistanske transkønnede, moderne cosplayers og meget mere. Rosa Lux er DJ og
sørger for musik til arrangementet, der også byder på mad, rundvisninger, filmen “Kiki”,
forfatteren Leonora Christina Skov og oplæsning fra Maria Gerhardts roman
“Transfervindue”. Entré: 75 kr (25 kr med pride-støttearmbånd).
(Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1220 København)


19:00 - 02:00 Pride of Nørrebro
MellemRummet byder indenfor til en aften i mangfoldighedens og solidaritetens ånd med
en fest, der bringer folk sammen på tværs af seksualitet og kønsidentitet. To fede
koncerter med O/RIOH og Fuld Effekt efterfulgt af DJ-duoen Cockwhore & Macho.
(MellemRummet, Ravnsborggade 11, 2200 København N)


19:15 - 20:15 cAnal Tours 2017
Det er her, det er queer, det er cAnal Tours 2017! cAnal Tours er den ultimative rundvisning
i København, hvor du garanteres en uforglemmelig kickstart til din Pride-aften. Guider og
drags er klar og venter på at give dig en underholdende oplevelse, du aldrig vil glemme;
med vittigheder, sange og helt sikkert nogle upassende kommentarer i bedste cAnal Tours
tradition. Billetpris: 100 kr. via billetto.dk. Mere info: Find “cAnal Tours” på Facebook.
(Ved Stranden 26, Kajplads 5 (Højbro Plads), 1061 København K)


20:00 - 21:00 Goodie-bags
Kom og få en goodie-bag af AIDS-Fondets frivillige crew og hør mere om beskyttelse og
sikrere sex for lesbiske, biseksuelle, queers og kvinder, der har sex med kvinder.
(AIDS-Fondets telt på Pride Square)


20:00 - 03:00 Pride Pre-Party i Bøssehuset
Bøssehuset på Christiania fejrer Copenhagen Pride Week med et pre-party aftenen før
paraden. Skønne mennesker, drinks og masser af lækker musik serveret af DJ’s Kay,
Pharfar og Kayaman. Entré: 100 kr. i døren.
(Bøssehuset, Mælkevejen 69D, Christiania, 1440 Copenhagen)


22:00 - 02:00 Full Fetish Party - Pride Edition
Full Fetish Party er en nattefest i SLM hvor man dyrker sin fetish. Streng dresscode: Ingen
adgang i jockstrap eller nøgen - så find dit frække fetish-outfit frem (læder, gummi, army
etc.). Arrangementet slutter ca. kl. 04.00. Kun adgang for mænd.
(SLM København, Lavendelstræde 17 (baghuset), 1462 København K)


PRIDE STAGE


DRAG NIGHT 2017
#80sLadies


20:00 - 23:00 Proudly and loudly supported by 7-Eleven Denmark
Copenhagen Pride præsenterer: Drag Night 2017 - #80sLadies, med hovednavnet
Екатерина Петро́вна Замоло́дчикова … også kendt som Yekaterina Petrovna
Zamolodchikova…. eller bare, KATYA!

Temaet i år er 80erne, og vores danske queens vil give dig en hæsblæsende omgang
uforglemmelig 1980’er-realness. Drag Night starter kl. 20:00 og årets værtinde er Megan
Moore.


LINE-UP
Katya
Megan Moore
Harley Queen
Di Di Cancerella
Jezebelle May Daniels
Denise DeLight
Jaxie
Belle Blurr
Scarletta Jackson
V.I.D
Miss OTB
Roxy Thyrune
Lucciana
Brynhildr
Morgana LeFay
Tinus
Disturbing Business
Uriel

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Sofie Pallesen og Anton Hjort er de helt rigtige til at formidle Jon Fosses børnebog Kant på Parkteatret i Frederikssund.

Ud over kanten

Park Teatret har haft premiere på den fine forestilling Kant – om en dreng, der undres over universets uendeli...

18. apr
Ulla Henningsen og Waage Sandø er forrygende gode i den mindre gode komedie Nye Tider på Folketaetret.

Komedie uden kant

Folketeatret har Danmarkspremiere på den amerikanske feel-goodkomedie Grand Horizons, som på dansk er blevet t...

18. apr
Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr