Imam tiltales for at håne homoseksuelle 

Af Elvir Pelešević 18. august 2017

Anklagemyndigheden har i dag valgt at rejse tiltale mod en jysk imam, fordi han sidste år i avisinterview til Jyllands-Posten og Skive Folkeblad sammenlignede homoseksualitet med pedofili og sodomi. 

Imamens udtalelser kom i forbindelse med en massakre i Orlando i sommeren 2016, hvor 49 personer døde ved et angreb på en bar med mange homoseksuelle gæster. Kort efter trak imamen dog sine udtalelser tilbage over for TV2, men ønskede ikke at forsvare sit ordvalg.

Imamen, som er 49 år og bosat i Skive, tiltales for overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b - den såkaldte racismeparagraf. Straffelovens paragraf 266 b omhandler udtalelser, som fremsættes til en videre kreds af personer, og hvorved afsenderen truer, forhåner eller nedværdiger personer på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Det var organisationen Anmeldhad.dk, der i sin tid anmeldte sagen til politiet. Dengang lod begrundelsen til anmeldelsen, at imamen er en offentlig person og "holdningsbærer", og at hans udtalelser er krænkende over for en minoritet.

Statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten mener nu, at der kan være hold i anklagerne. Derfor har anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands Politi fået grønt lys til at rejse tiltale efter straffeloven. På anklagemyndighedens hjemmeside forklarer Jan Reckendorff, som er statsadvokat fra Statsadvokaten i Viborg, hvorfor man har valgt at rejse tiltale:

"Anklagemyndigheden mener, at den pågældende person med sine udtalelser til flere medier - og dermed udbredelse af sine synspunkter til en videre kreds - har overtrådt loven ved at forhåne og nedværdige homoseksuelle. Disse udtalelser er så grove, at vi nu vil lade domstolene tage stilling til, hvorvidt der med udtalelserne er sket en overtrædelse af dansk lovgivning." 

Det vides endnu ikke, hvornår straffesagen mod imamen kommer for retten.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar