Borte var (B)romancen 

Der er mange grunde til at denne nye musical kikser så fatalt som den gør. En af de helt store er manuskriptet. Jeg har sjældent hørt en så banal, uvedkommende og ligegyldig tekst. Der er absolut ikke skyggen af en grund til at fortælle historien. De to hovedpersoner har ingen personlighed, og man får ikke fornemmelsen af at deres forhold er af særlig speciel karakter, selvom teksten postulerer det.

Iscenesættelsen hjælper heller ikke historien eller de medvirkende. Stift og utroværdigt er det. Morten Hemmingsen spiller og lyder som en Morten Koch film fra 50'erne, og Johannes Nymark prøver uden held at tvinge nogle følelser og udbrud frem i sin karakter. Kun Selena Muñoz – som kvinden i mellem de to herrer – har en nerve, dybde og forførende farlig seksualitet på scenen, men det ender med at stå i skarp kontrast til resten: Det udstiller mere hvor hul forestillingen er - istedet for at underbygge den.

Vi begynder og ender på et plejehjem hvor de to tidligere bedste venner Frederik og William sidder og ikke kan kende hinanden – de er i øvrigt sat til at spille gamle så banalt i gang og stemme som var vi til dårlig sommerrevy. En smuk sygeplejerske fanger deres opmærksomhed, og så oprulles deres historie. Den er skam dramatisk nok – med forelskelse i den samme kvinde, utroskab og død – men den efterlader os fuldstændig kolde i salen, fordi det hele er så glat og uelegant fortalt og spillet. 

Musikken af Christian Berg prøver at pumpe følelser ind i historien: Med flotte orkestreringer og klare klange giver den en fornemmelse af at med en bedre tekst kunne det godt tænkes at Christian Berg ville få skabt et mere helstøbt partitur. Det er befriende dejligt at høre danske musicaltoner der ligger så langt fra Peter Spies, Sebastian og diverse efterskolelærere som tilfældet er her. Vi er mere ovre i Tom Kitt (Next to Normal, Nørrebro Teater) og John Buchanan (Esaura, Fredericia Teater) – en moderne flydende musicallyd med reference til genrens pågående showstil og til den danske revyvise. Man kan håbe på at Christian Berg får mulighed for at arbejde med bedre tekster i fremtiden. 

Det er brandærgerligt at resultatet ikke er bedre – at man ikke har mere på hjerte – når man nu indbyder til dansk undergrundsmusical.

Hvis jeg var teaterdirektør havde jeg sendt den til omskrivning!