FotoEurovision.tv

Eurovision: Danmark starter som nummer fem

Af Elvir Pelešević 3. april 2018

I dag blev startrækkefølgen for de to semifinaler i årets Eurovision Song Contest langt om længe offentliggjort. Danmark skal optræde som et af de første lande i anden semifinale.

Den første semifinale, som er på programmet den 8. maj, åbnes af Aserbajdsjan der i år repræsenteres af Aisel. Hun skal fremføre sangen “X My Heart” – en upbeat popsang om kærlighed der overvinder alt. Denne semifinale bliver “lukket og slukket” af Cypern som stiller op med en sang der hører til samme kategori som Aserbajdsjans. Årets cypriotiske bidrag hedder “Fuego” og fremføres af Eleni Foureira. 

Den anden semifinale, som er på programmet den 10. maj, skydes i gang af vores skandinaviske brødre fra Norge. Det er den gamle kending og vinderen af Eurovisionen i 2009, Alexander Rybak, der forsvarer de norske farver i år med den glade, humoristiske sang “That’s How You Write A Song”. 

Lidt senere, med startnummer 5, skal Rasmussen forsøge at kvalificere Danmark til den store finale for anden år i træk med sangen “Higher Ground”. Vores umiddelbare vurdering af Danmarks startplacering i semifinalen er at vi har gode chancer for at gøre os positivt bemærket. Årets danske bidrag har i forvejen tiltrukket en del opmærksomhed grundet sit vikingepræg – en stil man ikke møder i eurovisionssammenhæng hver dag. At Rasmussen skal optræde efter en halvkedelig sang fra San Marino og før en sløj og uinspireret russisk kærlighedssang, forværrer bestemt ikke hans chancer for at kvalificere sig til finalen.

Vores naboer fra Sverige er blandt favoritterne til at vinde Eurovisionen i år og har fået tildelt et fremragende startnummer 15. Benjamin Ingrosso skal forsøge at sikre svenskerne deres tredje sejr indenfor de seneste seks år med sangen “Dance You Off”.

Startrækkefølgen i de to semifinaler ved årets Eurovision i Lissabon ser således ud:

Semifinale 1:

  • 1. Aserbajdsjan
  • 2. Island
  • 3. Albanien
  • 4. Belgien
  • 5. Tjekkiet
  • 6. Litauen
  • 7. Israel
  • 8. Hviderusland
  • 9. Estland
  • 10. Bulgarien
  • 11. Makedonien
  • 12. Kroatien
  • 13. Østrig
  • 14. Grækenland
  • 15. Finland
  • 16. Armenien
  • 17. Schweiz
  • 18. Irland
  • 19. Cypern

 

Semifinale 2:

  • 1. Norge
  • 2. Rumænien
  • 3. Serbien
  • 4. San Marino
  • 5. Danmark
  • 6. Rusland
  • 7. Moldova
  • 8. Holland
  • 9. Australien
  • 10. Georgien
  • 11. Polen
  • 12. Malta
  • 13. Ungarn
  • 14. Letland
  • 15. Sverige
  • 16. Montenegro
  • 17. Slovenien
  • 18. Ukraine
  •  

Den store finale afvikles lørdag den 12. maj.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hvem kan sige nej til en omgang fransk?

For to år siden fik Regnbuepladsen en ny restaurant da Madklubben og Steak Royal flyttede ind. Her knap to år ...

I to år har man kunne vælte sig i kød, kød og mere kød. Altid store saftige b...

Turen går... med Interrail 

Har man ikke har travlt, er det at rejse med tog noget af det smukkeste, og med DSB Interrail kan man hoppe af...

Der er vist ikke nogen rigtig eller forkert måde at bruge en interrail-billet på. Som DSB selv skr...

La Bayadère i Prag

Kan man være heldigere end at opleve koreografen Javier Torres nyfortolkning af La Bayadère mens man er i Prag...

7. jul
Sonja Richter som centrum for alles opmærksomhed i Misantropen i Grønnegårdsteatret.

Monoton Misantrop 

Flot er det i Grønnegårdsteatret med blå himmel, grønne træer og flotte kostumer, men en smule stillestående b...

30. jun
De tre medvirkende i forestillingen Forever Young er oplagte men mangler den sidste gnist til at hive morskaben hjem.

Op med sprøjten

Denne farce over medicinalindustrien har selv brug for en saltvandsindsprøjtning. 

25. jun
Det er noget showet kører og musikken spiller at musicalen Seebach løfter sig helt op i det euforiske.

Seebach får taget til at løfte sig på Gamle Scene

Fredericia Teater har igen indtaget Det Kongelige Teaters Gamle Scene – denne gang med deres storsælgende musi...

25. jun