Af AB
Arrangørerne fik først tilladelse til at afholde paraden i 1 time ved en forhenværende jødisk kirkegård, men denne tilladelse vil muligvis blive trukket tilbage efter massive klager. Vilnius’ borgmester, Vilius Navickas, som udstedte tilladelsen, har efter hård kritik, udtalt at han kun gav den ufrivilligt, og at man vil opstille et hegn med en stor politistyrke omkring det område, hvor paraden vil finde sted, så ingen vil være tvunget til at kigge på!
Det litauiske parlament er også meget utilfreds med planerne om at afholde Baltic Pride i Litauen, da de ser paraden som propaganda og provokation, der kun har til hensigt at promovere homoseksualitet.
Men den store modstand mod afholdelsen af Baltic Pride i Litauen skræmmer ikke arrangørerne, som har kæmpet med adskillige lignende problemer ved tidligere års afholdelser af Baltic Pride i Riga, Letland.
I løbet af de to dage, vil deltagerne samles omkrig politiske diskussioner, kulturelle begivenheder, sociale programmer og paraden for ligestilling. Der vil blive afholdt en international menneskerettighedskonference klokken 10 fredag d. 7. maj ved Vilnius Conti hotellet, hvor emnet vil være ”Menneskerettigheder mod frygt og fordomme”. Paraden vil finde sted klokken 13 lørdag d. 8. maj.
Se Baltic Prides invitation til Vilnius på http://www.balticpride.eu/

Tvivl ikke på dine evner, prøv dig som nyhedsskribent
Skribenter, fotografer søges til at lave nyheder, tage rundt på miljøet steder og lave reportager når der er events. Se mere her