Mr. Gay DK Pressemeddelelse
Cosy Bar i København danner rammen, når det afsløres, hvilke af de mange hotte Mr. Gay kandidater, som har samlet flest stemmer, og dermed sikret sig en af de eftertragtede finalepladser til det store MrGay.Dk show på selve Rådhuspladsen til august.
Det er de fire kandidater, der henholdsvis har fået flest stemmer i gruppen 18-25 år og i gruppen 25+, som går videre til finalen. Desuden uddeler dommerpanellet to wildcards.
Spændingen udløses lørdag den 18. juni, hvor de skønne Somersby-drenge står klar med en kølende velkomstdrink når dørene åbnes kl 22.30.
Alle de superhotte kandidater vil naturligvis være til stede, i håb om, at netop de har sikret sig en af de eftertragtede finalepladser, og dermed har chancen for at blive kåret som Danmarks lækreste homo.
Det store Mr. Gay-show, som arrangeres af homomagasinet Out & About i samarbejde med Copenhagen Pride afholdes tordags den 18. august midt i prideugen, hvor selveste Rådhuspladsen i København vil danne en storslået ramme om set storslået finaleshow fyldt med musik, lækkert undertøj og naturligvis skønne og håbefulde Mr. Gay kandidater.
Den dansk/tyske homopornostjerne Carsten Andersson har allerede meldt sin ankomst og vil sidde i dommerpanelet.