Danmarks lækreste homo vælges

11. august 2011 af oliver
Læst af 646 personer.

Mr. Gay DK Pressemeddelelse

Ti hotte kandidater og et forrygende finaleshow venter når Danmark den 18. august kårer deres MrGay.dk 2011. Selveste Rådhuspladsen i København vil danne den storslåede ramme om det hidtil største danske MrGay show, hvor kandidaterne både skal vise et talentshow og masser af bar hud i den sidste nye bademode fra australske aussieBum.

 

Den store MrGay finale, som arrangeres af homomagasinet Out & About i samarbejde med Copenhagen Pride afholdes tordags den 18. august midt i prideugen. Foruden de ti hotte kandidater, der kæmper om titlen som Danmarks lækreste homo byder det store finaleshow på masser af musik og underholdning.

Aftenens værter spa-prinsen Rasmus Raz Andersen og koreografen Bill Holmberg vil styre publikum sikkert gennem showet.

 

Det franske kunstnerkollektiv Oscar Meteor optræder for første gang uden for Frankrig. Gruppen, der for nylig, som de første nogensinde, fik vist en video med homotema på landsdækkende national fransk tv, har rødder til den kendte houseduo Daft Punk. Gruppen, der i deres musik sætter fokus på homofobi, lover et spændende elektronisk show.

 

Svenske Jonas Hedqvist, der selv blev kåret til Mr. Gay Sweden 2000 lægger også vejen forbi, hvor han flankeret af hotte dansere, blandt andet vil præsentere sin nye single ”Discover The Night" og hittet ”I Am What I Am”, som han netop har genudgivet med den svenske girlpower trio Afrodite.

 

Desuden vil danske Snatch, der spiller frisk popfunk og DJ Michael Costa sørge for at varme publikum godt op.

 

Den dansk/tyske homo-pornostjerne Carsten Andersson har allerede meldt sin ankomst og vil sammen med bland andet modeeksperten Jim Lyngvild og tidligere Vild med Dans stjerne Soffie Dalsgaard og stand up komiker Audrey Castaneda danne et kompetent dommerpanel.

 

I år er der som noget nyt to kategorier: Én for dem under 25 og én for dem over 25 år. MrGay.dk 2011 bliver fundet ved at vinderen fra hver kategori, plus vinderen af MrGay Swimwear kommer i den afgørende superfinale.

 

Vinderen af MrGay.dk 2011 vinder udover titlen, et unikt smykke designet af guldsmed Mads Heindorf, et rejsegavekort til Berlin, også retten til at stille op i MrGay Europe og MrGay world, som næste år finder sted i Sydafrika.

 


25-01-2012 VIND billetter til Grease musicalen
19-01-2012 Vind Billetter til årets måske bedste film
27-01-2011 Kom til mindehøjtidelighed for David Kato
27-01-2011 Ugandisk homoaktivist dræbt
23-03-2009 XQ28.dk nu med Vin- og Biografklub