”HIV i Musikken” støtter HIV
”HIV i Musikken” er en nyetableret forening, som er blevet dannet efter at Københavns Kommune, samt Regionskommunen har valgt at fjerne tilskuddet til HIV Danmark - en patientforening for alle hiv-smittede i Danmark uanset smittemåde, køn, seksualitet og nationalitet. Hiv-Danmark arbejder for at varetage hiv-smittedes, pårørendes og efterladtes interesser, og for Kafe Knud – et værested for folk, som er berørte af HIV. Stedet er opkaldt efter socialrådgiver og hiv-aktivist Knud Josephsen som døde af AIDS i 1991.
Kafe Knud bidrager til at nedbryde det tabu som isolerer hiv-smittede i samfundet. Det at være hiv-smittet skal ikke kun være forbundet med død og elendighed.
Ved udgangen af 2009 forsvandt Københavns Kommunes tilskud til stedet, hvilket betød at åbningstiden blev beskåret fra 3 til 2 dage om ugen, ligesom medhjælperstillingen nu er nedlagt og stedet risikerer at lukke.
I dag påskønner man, at ca. 5200 mennesker i Danmark lever livet med HIV. Det er et usikkert tal, da man forventer at der er langt flere, som ikke ved at de er hiv-smittede.
Der er især mange mennesker med anden etnisk baggrund som ikke ved, at medicinen er gratis. Det formodes, at der hvert år vil komme ca. 250-300 ny-smittede til.
Folk mener at man kan sammenligne HIV med andre kroniske sygdomme, såsom kræft og diabetes. Vi er enige om at kræft kan være en sej kamp for den kræftramte og de pårørende. Men man kan bestemt ikke sammenligne Hiv med andre kroniske sygdomme. Folk med diabetes kan lære at leve med sygdommen, og HIV er den eneste sygdom, som kan smitte, og hvis ens immunforsvar er svækket er der større risiko for smitte.
”HIV i Musikken”, som er dannet af Formanden Jan Kjær, Næstformanden Ole Abildgaard og sekretær Henrik Kjær har nu kastet sig ud i, at skabe nogle rigtige spændende velgørenhedsarrangementer og koncerter, der har det formål, at samle penge ind til HIV-organisationerne i Danmark.
”Vi kan allerede nu fortælle at vi bl.a. har følgende kunstnere: Bobo Moreno som vært, Dodo and the Dodos, MC Einar, SOUND, Søren Holmgren, Anne-Louise Abegg, Nathalie Kollo, som lancerer sin nye single ”Jeg vil ha´dig”. Kunstnerne bakkes op af: Britt Bendixen´s dansere, 45 gospelsangere & ”HIV i Musikkens” eget BIG BAND til et arrangement d. 10 marts 2011 i Stærekassen i København, som vi jo er super glade for” fortæller Formanden Jan Kjær. Og forsætter – ”at vi allerede har planer om kommende arrangementer i fremtiden, som hver har præg på forskellige genre, så der er noget til enhver smag”. Sekretær Henrik Kjær nikker og tilføjer: ”Det er altid dejligt, at have med kunstnere, som er friske på at gå ind og støtte op om en god sag, men vi er kede af, at det kan være svært at få firmaer her i Danmark til, at støtte op om denne her sag”.
Så hjælp de hiv smittede og kom til koncert d. 10 marts 2011 kl. 18:00 eller gå ind på www.hivimusikken.dk ved sponsorat.
BILLETTER KAN KØBES HER:
Masken Bar
Centralhjørnet
Kafe Knud
Fona Butikkerne
Billetlugen http://burl.dk/82vb0e