Foto Hollywood/Saeed Adyani/Netflix

Hollywoods gyldne skab

Af Per Lundsgaard 2. maj 2020

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug der herskede i drømmebyen efter 2. verdenskrig. 

Titel: Hollywood

Netflix-serie af Ryan Murphy og Ian Brennan

Medvirkende: David Corenswet, Darren Criss, Joe Mantello, Jake Picking, Patti Lupone

Ryan Murphy har de sidste år givet os flere serier med en masse LGBT indhold, senest den roste POSE om transmiljøet og homoseksuelle omkring AIDS bølgen i 80' erne, The Politician kom bagefter med en biseksuel hovedrolle der går efter de højeste poltiske mål, The Assisination of Gianni Versage og selvfølgelig Glee. 

Denne gang giver han os et kig ind i Hollywoods gyldne skab, hvor homoseksuelle skuespillere, instruktører og producenter gemmer sig for verdens opmærksomhed. Mini-serien i syv dele er en slags allegorisk fantasieventyr om Hollywood i slut 1940' erne. Der er kendte karakterer på rollelisten, såsom Rock Hudson, men handlingen i serien følger ikke virkeligheden. 

Det er netop pointen i serien - at den ikke følger virkeligheden - men giver et bud på hvordan Hollywood kunne have ændret sig allerede tilbage i 1947, hvis man havde accepteret raceforskellighed og homoseksuelle. Dermed bliver serien en stærk kommentar til nutidens USA hvor det igen er blevet legalt at være homofob og racist under Præsident Trump. 

Men udover at være en stærk og måske vigtig kommentar til at vi ikke er kommet så langt som vi går og tror med hensyn til rettigheder og ligestilling omkring kvinder, LGBT og race, så er serien velspillet og flot produceret. 40'ernes Hollywood-stil rammes perfekt, og det er skønt at se en Broadwaystjerne som Patti Lupone på rollelisten. Ryan Murphy bruger ofte mange af de samme skuespillere i hans serier og film. Darren Criss har været med tilbage fra Glee-dagene, og David Corensweet der spiller den unge fiktive skuespillerspire Jack Castello har en central homoseksuel rolle i serien The Politician. Jake Picking er en sød og nervøs Rock Hudson, Jeremy Pope er hans mere vilde og erfarne kæreste, Patti Lupone giver serien noget klasse som kvindelig producer, og Joe Mantello giver et hjerteskærende portræt af en mand der har levet hele sit liv i skabet. 

Man skal ikke se Hollywood for at få den virkelige historie om Hollywood i de gyldne år efter 2. verdenskrig, men som en kommentar til hvordan det kunne have set ud, hvis nogen havde taget de valg de gør i serien. Desto mere kan det være sørgeligt at se ud på verden i dag og se at vi på mange områder måske kun er kommet halvt så langt som de når i serien. Men den kan også give et håb om at vi bevæger os i den rigtige retning.

Mange har kritiseret den for at være sentimental og fuld af klicheer i Ryan Murphys jagt for at få sine synspunkter i gennem, og ja der er klicheer, og overtydelige referencer til bl.a. Weinstein-skandalen. Kevin Spacey og hele #metoo-bevægelsen, men jeg tilgiver den gerne på grund af dens optimistiske håb om en bedre fremtid, og på at der er nogle der tør at forme den.

Se traileren her

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar