Nazi-kanin i lystig satirisk film

JoJo Rabbit er en film der formår at holde den svære balance mellem overdreven satire og hjerteskærende realisme, og det har givet den masser af priser og endnu flere nomineringer.

Vi er i slutningen af 2. verdenskrig hvor den 10-årige Johannes "JoJo" Betzler er vild med hagekors og har selveste Hitler som sin personlige usynlige ven. Han glæder sig til at skulle på weekendlejr med Dutsches Jungvolk - som er den yngste udgave af Hitler Jugend for unge mellem 10 og 14. På lejren har han ikke mod til at dræbe en kanin, og får derfor øgenavnet Jojo Rabbit. For at bevise at han er modig snupper han en granat og smider den i skoven, den kommer dog ikke så langt og Jojo bliver skadet i ansigtet og det ene ben. 

Jojos mor Rosie bliver selvfølgelig ikke glad for situationen og forlanger at Hitler Jugend tager sig af Jojo og giver ham et sted at være. Det viser sig at være fordi mor Rosie skjuler en jødisk pige, Elsa, derhjemme, og at hun er medlem af modstandsbevægelsen mod Hitlers regime. Jojo finder den jødiske pige, og hans nazi-tro sættes kraftigt på prøve som filmen skrider frem. 

Det er en film der overrasker med sin umiddelbare uhøjtidelige tone, men som samtidig også derfor virker ekstra stærk når den så rammer plet med sin humanisme og troen på at fornuften vinder til sidst. 

Den er også højaktuel med sit syn på racisme lige midt i den brutale situation verden befinder sig i lige nu. 

Der spilles ualmindeligt godt af Roman Griffin Davis i hovedrollen som Jojo, det samme kan siges om Thomasin McKenzie som den jødiske pige Elsa. De giver sammen med Scarlet Johansson god modvægt til de mere overspillede roller som bl.a Rebel Wilson, Stephen Marchant og instruktøren selv Taika Waititi som Hitler tager sig af. I midten finder vi Sam Rockwell som får skabt en humanistisk nazist der har et homoseksuelt forhold til sin underordnede spillet af Alfie Allen.

Så man kan godt sætte sig til rette og nyde en film hvor man griner og får noget at tænke over samtidig.