Vi går hetero-vejen i ugens afsnit af Love, Victor på Disney+, og det er ikke synderligt interessant.

Telenovella

Af Per Lundsgaard 5. marts 2021

Det fjerde afsnit af Love,Victor er nu tilgængeligt på Disney+ og det er med en lidt tam omgang intriger som ikke er synderligt interessante og med totalt fravær af noget LGBT-relateret.

Titel: Love, Victor afsnit fire: The Truth Hurts

Længde 29 min.

 

Da vi forlod Victor og kompagni i tredje afsnit, havde han lige kysset Mia, men til den koncert de efterfølgende gik til, mærkede han det helt store sus i maven da han så Benji optræde med sit band på scenen, men Victor fandt også ud af at Benji havde en kæreste. Så der var lagt op til masser af kommende drama, og at Victor måske endelig kunne begynde at finde frem til sin virkelige seksualitet. Men nej, i stedet fik vi et afsnit fire der er meget middelmådigt og slet ikke holder den dramatiske LGBT-damp oppe.

Der fokuseres meget på Victors forældre, og det faktum at Victors mor har været faderen utro med hans chef. Noget der kommer frem da Victors søster Pilar hjælper deres mor med at sætte en profil op på Facebook, og beskederne pludselig vælter ind. Benji ser vi ikke meget til, til gengæld ser vi meget til hvordan Victor og Mia kommer tættere på hinanden, og det er et forhold som vi, hvis vi skal være helt ærlige, er temmelig ligeglade med. 

Plottet minder en smule om en spansk telenovella blandet med amerikansk ungdomsserie. Michael Cimino er endnu engang en sød og sympatisk Victor, men hans forældre spillet af Ana Ortiz og James Martinez spiller stadig stift og klichefuldt, men manuskriptet giver heller ikke mange muligheder for andet, og da afsnittet mest handler om dem, bliver hele afsnittet derfor også stift og klichefuldt. 

Rachel Hilson som Mia har heller ikke meget at byde ind med, da hendes far kommer hjem med en ny kæreste, og præsenterer hende ved en middag, der løber af trivialitetssporet med floskler om mopset pige der er sur på faderens nye kæreste.

Vi håber at vi hurtigt får set mere til Benji samt Victors vej til sin sande seksualitet meget snart igen! Det kan kun blive til tre stjerner for afsnit fire - og det er endda venligt. 

 

 

Tjek os ud

Film

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann.

Hyggelig Grethe Ingemann forestilling i Tivoli

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens f...

18. apr
Det er et herligt musikalsk hold der er på scenen i kabareten

Kun det bedste er godt nok

Den rigtigt gode idé med Kunstnerkabaret på Riddersalen fortsætter flot med den nyeste forestilling. 

10. apr
Smukke Gamle Scene var ramme om Operaakademiets koncert.

Operaakademiets koncert afspejler tingenes tilstand i den professionelle operaverden

Sangernes varierende niveau, sygdom og lejlighedsvist også instruktørens misgreb gjorde Operaakademiets konc...

8. apr
Der er masser af knald på 80'er farver og fest i Grand Prix musicalen Vi maler byen rød med Musicalteatret.

Grand Prix musical er stadig et hit

Musicalteatret har igen sat musicalen Vi maler byen rød op, og den er da også teatrets største succes gennem t...

7. apr