Foto Sveriges Television (SVT)

En kongelig affære

Af Kåre Lund Rasmussen 17. januar 2022

I Sverige er det almenkendt, at ”malerprinsen” Prins Eugene, hvis smukke hjem ud til den stockholmske skærgård i dag er omdannet til museum, var homoseksuel. Mindre kendt er, at hans bror, kong Gustav 5., også lå i med Stockholms frække drenge. Det er der kommet en underholdende tv-serie ud af.

Dramaet i fire afsnit à 45 minutter om en af de værste retsskandaler i Sveriges historie bærer den danske titel Kongens hemmelige elsker og er produceret af DRs svenske søsterkanal SVT. Den er instrueret af Lisa James Larsson og kan streames på DRTV. 

En kunglig affär, som tv-serien hedder på originalsproget svensk, tager sit udspring i 1930’ernes Stockholm, hvis riges lov endnu kriminaliserer homoseksualitet. Det får de først gjort noget ved i 1944 – 14 år efter Danmark.

Det betød, at alle homoseksuelle forhold måtte holdes skjult for ordensmagten. Således også for kong Gustav 5., spillet af Staffan Göthe, der i al hemmelighed for den svenske befolkning og presse indleder et romantisk og seksuelt forhold til Kurt Haijby. Haijby, der bliver spillet af den prisvindende Sverrir Gudnason og kendt fra bl.a. Badehotellet, er som restauratør uden spiritusbevilling ikke meget værd for sine kunder. Han går derfor til kongen for at tale sig til ændringer gennem kongens daværende juridiske og politiske beslutningskompetence. Mødet er intet mindre end en succes for Haijby, der til gengæld skal give kongen fysisk og emotionel nærhed.

En anden og mere farlig tid

Visheden om forholdets eksistens florerer kun på allerhøjeste niveau i centraladministrationen og af frygt for, at det skal gøre det af med det svenske monarki, forvises Haijby til at leve i eksil i Tyskland. Et land, hvor Hitler netop har vundet folkets tillid, og nazismen har konsekvenser for alle, der ikke passer ind. Heldigvis for Haijby slipper han ud af Berlin i tide, men centraladministrationens magtfulde mænd, især statholder Torsten Nothin, gør alt, hvad de kan, for at holde ham nede. Det hele ender i en stor retssag, som følges tæt af pressen og hele det svenske folk.

Det er dog senere kommet frem, at historien om såvel forholdet mellem de to herrer som de historiske begivenheder, der foregår sideløbende, har en svag kobling til de faktiske kilder. Men sådan er det desværre ofte, når man har med de sider af historien, som samfundet ikke anså for vigtige eller moralsk rigtige – de forblev i det skjulte.

Uanset, om der er tale om historiefortælling, fiktion eller noget midtimellem, så anbefaler jeg dig at se Kongens hemmelige elsker, for som historikerne også siger, når de ikke kan finde de præcise kilder: ingen røg uden ild.

Tjek os ud

Film

Annonce

Skal vi på ferie i 2022? 

De fleste af os har fem ugers ferie, men det store spørgsmål er, om vi igen i år vælger Danmark, eller om vi b...

Verden bliver aldrig nogen sinde den samme. Sådan sagde mange under coronakrisen, hvor de fleste blev i ...

Momondo: 10 gode forslag til feriesteder 

“Få en uforglemmelig oplevelse i pridens tegn, og få nye venner i disse lande, som alle har strenge antidiskri...

Jagten på den store LGBT+ gruppe og de over 82 milliarder danske kroner, som købekraften er for d...

Det er både korporlig og verbalt at det bliver kæmpet i komedien The Money Shot i Krudttønden.

Skarptunget komedie om Hollywood

Teatret Down the Rabbit Hole har igen Hollywood-komedien The Money Shot af Neil Labute på plakaten. Denne gang...

16. maj
Vi bygger en vej på Odense Teater er herlig politisk ukorrekt - her med masser af røg i mødelokalet på Rådhuset.

Smart satire i Odense

Odense Teater har fået produceret en velfungerende og sjov satire omkring en af de største politiske brølere i...

9. maj

Heartstopper er Heartbreaking

I fredags kom den længe ventede Netflixserie, der er basseret på Alice Osemans webtegneserie Heartstopper. Ove...

24. apr
Det er i de store koreografiske scener at musicalen Diva har sin styrke.

Energifyldte Divaer

Musicalteatret er rykket ind på Folketeatrets turnéscene i Grøndal Multicenter med en nyskreven musical om dra...

22. apr