Gerda og Kay i Den Kongelige Operas udgave af H. C. Andersens kendte eventyr Snedronningen., Foto Per Morten Abrahamsen

Intens men skuffende

Af Knud Arne Jürgensen 20. oktober 2019

Snedronningen er en intens scenisk oplevelse, men skuffer med sit fastfrosne musikalske udtryk.

Titel:
Snedronningen

Teater:
Det Kongelige Teater
Operaen

Spilleperiode:
Frem til 3. december 2019

Komponisten Hans Abrahamsens treakters ”opera,” Snedronningen, har et skarpt og stringent greb i H.C. Andersens stærke eventyr om børnene Kay og Gerda hvor drengen bliver forblændet af de onde kræfter mens pigen vier sin tilværelse til at udfri broren af samme magters isnende greb.

Selv om det vendte sig i mig ved i åbningsscenen at se Kay fremstillet som en Harry Potter-lignende figur og Gerda som en forvokset teenagepige i 2. dags konfirmationskjole, formår værket dog til slut at skabe en ret så helstøbt figur ud af især pigens udvikling, mens drengen virker mere udviklingshæmmet og upåvirket af de ekstremt voldsomme begivenheder han underkastes – i hvert fald i Andersens fortælling. Ret beset kunne værket derfor egentlig blot have heddet Gerda.

Forestillingen, der spiller i godt to timer, har en spændende og funklende iscenesættelse (af
Francisco Negrin) og scenografi (af Palle Steen Christensen). Den er dog mere et musikalsk
kammersyngespil end en egentlig opera og udspiller sig primært mellem de to hovedpersoner og en
allegorisk mandlig universel magtfigur der sekundært ledsages af en evigt gestikulerende, men
umælende Snedronning.

Musikken er stort set overalt domineret af enstrengede tonegentagelser der giver forløbet en
meget statisk karakter, uanset hvor dramatiske de ledsagende tekstsætningers ord end er. På en
mærkelig måde tilføjer denne bevidste sangstil en lammende stilstand over forestillingen hvor hver
eneste tekstsætning fremstår lammet og aldrig rigtigt kommer i musikalsk bevægelse.

Partituret leverer næsten udelukkende umelodiske tonerækker – ligesom istapper der skæres ud for
tilhørerne i ensartede og afmålte isterninger der hver især ingen individuel farve har, men alene
fremstår som sterile isdråber. Kun i slutscenens allersidste minutter folder musikken sig pludselig ud
i en passioneret duet mellem Kay og Gerda, men det er for lidt og for kort efter at have tilbragt
næsten to timer i den musikalske dybfryser.

På trods af sin fascinerende sceniske realisering trætter ”operaen” derfor musikalsk set mere end
den stimulerer. Arbejdet med Andersens højspændt dramatiske eventyr har ellers tydeligvis
inspireret komponist og især iscenesætter, men dramaturgisk og musikalsk er værket forblevet
lammende og iskoldt. Der er både varme og nærhed i Andersens tekst, men det er ikke forsøgt foløst her – desværre.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Kronborg leverer stadig godt dansk smørrebrød 

Byens gamle “dame”, Restaurant Kronborg leverer stadig noget af byens bedste smørrebrød, uanset om man er til ...

For helt præcis otte år siden besøgte vi en restaurant, der ligger på hjørnet ...

Dansk queer kunst fra 1800-tallet

De danske museer er ikke overrente for tiden, men her er en udstilling der absolut er værd at se. Kunstmaleren...

22. jun
Mette Maria Ahrenkiel i nærbillede i online-dramaet Safe Space på Future V.

Pseudo-thriller i nyt teaterformat

Teater V i Valby har haft premiere på deres nye online scenerum Future V med den første forestilling Safe Spac...

15. jun
Sam Rockwell som sexet homo-nazist og Scarlett Johansson skaber god balance i den satiriske Jojo Rabbit om de sidste måneder i 2. verdenskrig.

Nazi-kanin i lystig satirisk film

8. jun
Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj