Peter Schlie har helt rigtigt fat i drengen Arvids følelser i den vellykkede forestilling Den sommer far blev homo der spiller på Folketeatret. , Foto Karoline Lieberkind
Den gode teatergruppe HiLS DiN MOR har sammen med Folketeatret skabt en henrivende lille forestillingen om accepten af homoseksuelle.
Titel:
Den sommer far blev homo
Teater:
Folketeatret
Hippodromen
Spilleperiode:
19. oktober - 5. november 2019
Vi følger den unge dreng, Arvid, som lige er ved at komme i puberteten. Han er på sommerferie med sin far der er nyskilt fra Arvids mor som er rendt med sin svenske pilateslærer. De har slået sig ned i en slidt campingvogn på en mark, ejet af Roger der har en datter der hedder Indiane som er lidt mere fremme i skoen angående puberteten end Arvid er. Indianes far er også fraskilt – men fra en mand.
Et kærlighedsforhold mellem de to fædre spirer frem, og det giver Arvid masser af frustrationer – for er hans far nu bøsse – og hvad med ham selv?
Det er en rigtig fin forestilling Julie Maj Jakobsen har skrevet efter norske Endre Lund Eriksens bog, og Mia Lipshitz har iscenesat. Den fortæller om sit emne med masser af humor og i en uhøjtidelig tone som præcist rammer de unge som forestillinge henvender sig til.
Det er befriende dejligt at der ikke bliver malet med de store brede pensler når det kommer til talen om accept af homoseksuelle. Meget fint bliver det blot konstateret at sådan er det – at man skal acceptere andre for hvad de er og finde sit eget ståsted, eller være tilfreds med at man måske ikke er helt afklaret omkring det og lade tingene ske i det tempo de nu skal.
De fire medvirkende spiller deres roller med masser af naturlighed og også med en en herlig snert af ironi. Peter Schlie er et dejligt midtpunkt for fortælling som Arvid fuld af forvirrende følelser, og man forstår hele vejen igennem forestillingen. Julie Jezorski Jensen er frisk og frejdig som Indiane, René Benjamin Hansen sød som Arvids far der stille opdager kærligheden og sin seksualitet, og Mikkel Reenberg morer i flere roller, bl.a. som forførende kvindelig nabo til Roger og Indiane.
Forestillingen har en herlig ungdommelig friskhed over sig, og den får forhåbentlig unge rundt i landet til at tænke nogle gode tanker om sig selv og deres nærmeste. Man går opløftet og glad fra teatret.