Der er godt gang i kærlighedsforviklingerne i Mozarts Cosi van tutte på Operaen, Foto Mikos Szabo

Flot sunget utroskab

Af Per Lundsgaard 15. november 2019

Mozarts liflige og livlige opera om utroskab, Cosi fan tutte, er tilbage på Operaen i en lidt skrabet men smukt sunget version. 

Titel:
Cosi fan tutte

Teater:
Operaen
Store Scene

Spilleperiode:
12. nov 2019 - 8. mar 2020

Cosi van tutte kan være en svær opera fordi den har så megen smuk musik, men også en noget spinkel handling, og fordi den er meget, meget lang. Godt tre timer kom vi op på i denne udgave, og så havde man tilmed skåret en del i materialet. 

Til gengæld er musikken som nævnt guddommeligt smuk og fuld af liv og spræl og romantik. På den Kongelige Opera synges den med kraft og fylde af de seks medvirkende sangere. 

Anna Kasyan som imponerede så meget i Barberen i Sevilla, og Kari Dahl Nielsen der er nyuddannet fra Operaakademiet, er begge vokalt boblende som de to søstre der skal udsættes for et væddemål som deres kærester har indgået. Væddemålet er at de to kærester skal forsøge i forklædning at forføre den andens kæreste – lykkes det har de tabt en bunke penge til filosoffen Don Alfonso. I denne udgave har man bogstaveligt taget konsekvensen af at operaens handling er en slags eksperiment ud i kærlighedens natur og ladet den foregå i en kæmpeudgave af et Camera Obscura fra 1700-tallet. 

Det er en handling som man har haft svært ved til alle tider. Bl.a. ændrede Oehlenschläger den herhjemme til Flugten fra Klosteret i 1826 for at få den smukke musik opført, og Danmark var ikke enestående i ikke at opføre operaen på grund af handlingen. Den er også tynd og kan virke ensformig og langtrukken, især hvis dekorationen ikke skifter – hvad den ikke gør på Operaen hvor den nærmest ligner en turnéversion. Heldigvis er iscenesættelsen meget ordentlig samt grundig, og det er en udsøgt fornøjelse at se en operaproduktion der faktisk foregår i den tid handlingen er sat i – tak for det!

Som nævnt er musikken af Mozart forestillinges styrke, og den flyder i en lind strøm fra orkestergraven under ledelse af Paul Goodwin der også har fået de medvirkende til at give masser af liv og følelse ind i deres roller. Ud over de førnævnte kvindelige sangere er Sine Bundgaard herlig som tjenestepige der kaster sig ud i diverse forklædninger som notar og doktor, Magnus Ingemund Kjelstad og Matteo Macchioni er fulde af mandig stolthed og forfængelighed som de to kærester der bytter forførerroller, og William Dazeley svæver over vandende som observanten og idemanden bag kærlighedseksperimentet. 

Det er intim komedie i stort musikalsk format på Operaen – en mere interessant scenografi kunne have gjort aftenen endnu mere sublim. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Kronborg leverer stadig godt dansk smørrebrød 

Byens gamle “dame”, Restaurant Kronborg leverer stadig noget af byens bedste smørrebrød, uanset om man er til ...

For helt præcis otte år siden besøgte vi en restaurant, der ligger på hjørnet ...

Dansk queer kunst fra 1800-tallet

De danske museer er ikke overrente for tiden, men her er en udstilling der absolut er værd at se. Kunstmaleren...

22. jun
Mette Maria Ahrenkiel i nærbillede i online-dramaet Safe Space på Future V.

Pseudo-thriller i nyt teaterformat

Teater V i Valby har haft premiere på deres nye online scenerum Future V med den første forestilling Safe Spac...

15. jun
Sam Rockwell som sexet homo-nazist og Scarlett Johansson skaber god balance i den satiriske Jojo Rabbit om de sidste måneder i 2. verdenskrig.

Nazi-kanin i lystig satirisk film

8. jun
Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj