Splatter-spøg i Ørstedsparken

Begejstringen over igen at se teater var ikke til at tage fejl af - og hvor har det været savnet at sidde og se en teaterforestilling. Så man kunne næsten kun være sprudlende glad for Folketreatret og Shakes Shakespeare-spex Macbeth. 

Der er også meget at glædes over i den alt andet end højtidelige udgave af en af Shakespeares mest dystre kongedramaer om massemorderen Macbeths benhårde vej til tronen, godt bakket op af sin hustru. 

Macbeth er blevet en fræk gadekomedie - hvor to punker-skæbner erstatter de tre hekse der ellers fylder historien med spådomme. I denne udgave keder de sig og leder efter en skæbne de kan ødelægge, og her kommer Macbeth ind i billedet. Han bliver dog mere opstemt end nedtrykt af de forskellige mord han må i gang med for at både få og holde sin plads på tronen. 

Der er ikke meget af Shakespeares originale tekst tilbage - men en herlig modernisering af både tekst og tale gør at tragedien bliver til farce for folket. Det kan være svært at høre alle ord i sommeraften-larmen selvom der tales tydeligt, men man fanger meningen og galskaben og frydes over finurlige effekter og kostumer. Især er der splatter-massemord for fuld udblæsning der får alle til at grine gysende over det groteske optrin - hvem skulle tro at vandmeloner havde den effekt!

Karin Bang Heinemeier, Rikke Bilde, Mads Riisom og Anders Budde får alle med på spøjen i Thomas Hwams friske iscenesættelse af Thomas Markmanns frække bearbejdelse og godt hjulpet af Julie Forchhammers opfindsomme kostumer og trækvogns-scenografi.

Hurra for at sommerunderholdningen er tilbage i København i så en forrygende festlig form som her.