Det er sangkraft der går lige i hjertet når Andrea Lykke Oehlenschlæger åbner munden i musicalen The Bodyguard. , Foto Miklos Szabo

Sangkraft lige i hjertet

Af Per Lundsgaard 13. november 2020

Langkjær Entertainment og Live Nation har sendt den danske sceneudgave af The Bodyguard rundt i landet inden den havner i Tivoli til januar - og det er i en udgave hvor sangen går lige i sjælen. 

Titel: The Bodyguard

Teater: Langkjær Entertainment og Live/Nation på Vejle Musikteater

Spilleperiode: Turne frem til 20. december - fra 21. januar 2021 - 21 februar 2021 i Tivolis Koncertsal 

The Bodyguard kan ikke byde på måske den bedste historie - og heller ikke den bedst fortalte historie, men den kan byde på en perlerække af Whitney Houstons mest berømte sange, og det gør den så også i overflod. 

Det kræver selvfølgelig en sangerinde i hovedrollen der kan mestre de mange numre, og især de smægtende ballader, men som også kan få os igennem den spinkle spændingshistorie så vi tror på den. 

Det har man i Andrea Lykke Oehlenschlæger som har en lighed med Whithey Houseton både i stemme og krop. Hun er aftenens stjerne ingen tvivl om det, og hun forfører os og holder os fanget hele aftenen i gennem. Jeg så forestillingen i London og denne præstation kan uden tvivl leve op til hvad jeg så derovre. I det hele taget er hele forestillingen i ganske god form. Manuskriptet er hvad det er, men man spiller det med en neddæmpet naturlighed der gør at vi holder af figurene. 

Johannes Lassen giver et godt solidt modspil til Andrea Lykke Oehlenschlægers mere dramatiske superstjerne, og Lea Thiim Harder er god og sympatisk som søsteren med den gode stemme der har valgt at leve i skyggen af familiens umiddelbare stjerne. David Owe er gysende sexet som stalker, og de øvrige roller er også velvalgte. 

Danserne er i høj international klasse som var det i Londons berømte West End, og Sonny Fredie-Pedersen har skabt en koreografi der veksler flot mellem Broadway, pop-show og latin-amerikanske danse. 

Jonas Bøgh har tryllet flot lys der både fungerer som koncert og musical, for forestillingen er begge dele, men i Thomas Agerholms iscenesættelse, Benjamin La Cours scenografi og i Frank Grønbæks lyddesign findes en fin balance.

Jesper Høvring har skabt nogle kostumer der både giver en hilsen til Whitney Houston men som også er deres egen ekstravagante stil. 

Det er en aften hvor man forføres af musikken og showet, og der er knald på begge dele, men man har også forsøgt at tage den spinkle historie alvorligt og derfor ender vi også med at opleve en mere helstøbt aften i teatret end man turde håbe på. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar