Find troen

Påskemandag kunne man se Folketeatrets nye udgave af Kaj Munks klassiker Ordet fra 1925. Det var meget passende at man på dagen for Jesu opstandelse viste netop denne forestilling, om troen på mirakler og netop genopstandelsen. 

Jeg så ikke Aalborg Teaters version sidste år, men så Odense Teaters version i 2007 af dette kanoniserede stykke, og det var en meget bevægende forestilling med Peter Plaugborg i rollen som Johannes, der synes at være gal fordi han tror han er Jesus Kristus.

Men denne version fra Folketeatret er mindst lige så bevægende - og har mere et stort episk sus over sig. Palle Steen Christensens scenografi virker imponerende på skærmen, og man kunne tænke sig at den ville have samme effekt i teatersalen. I det hele taget er man fra første øjeblik fanget ind i den fortættede stemning som instruktøren Moqi Simon Trolin holder forestillingen i. Det er også en afdæmpet men detaljerig skuespilstil spillerne præsenterer. Det kan være et forstærket valg af instruktøren fordi vi er så tæt på i denne digitale præsentation af forestillingen, men jeg er sikker på at intentionen også ville have været der hvis vi havde siddet i teatersalen. Og hvor får denne filmede teateroplevelse dog os til at savne at sidde i teatersalen!

Tænk at kunne have oplevet Kaj Munks ord og dramatik live tilstede med dem der talte og følte dem. Men denne erstatning var så absolut en gribende oplevelse alligevel. 

Esben Dalgaard var en flot fortvivlet Johannes og hans forandring til sidst var uhyggelig ægte. Waage Sandø var stout og urokkelig som storbonden Gamle Mikkel Borgen, Morten Brovin var troværdig som den ikke troende Mikkel, der til sidst føler han mister fornuften men i stedet finder troen. Som de to unge elskende var Mads Reuter og Nadia Jasmin Nielsen søde, og Amalie Dollerup var en stærk Inger. Preben Kristensen var et flot underspillet modspil til Waage Sandøs ilter bonde, med spydigheden liggende under overfladen, men også det tilgivende og angrende, og så præsterer Jeanette Binderup-Schultz en af sine bedste præstationer som den tilknappede hustru til Preben Kristensens skrædder. I to mindre roller er Michael Slebsager fin som den lidt klodsede nye præst og Peder Holm Johansen det samme som den selvsikre doktor, og så var det dejligt at se en så naturligt spillende barneskuespiller som Mia Ellen Kjær i rollen som Lille Inger. 

Kaj Munks skuespil handler om at tro på miraklet og at finde ind til troen, men ikke gøre den til et våben overfor fremmedgørelse af andre. En morale og problemstilling som ikke er mindre aktuel nu næsten hundrede år efter den er skrevet!

Tak til Folketeatret for at give os en lille bid af levende teater - det fik os til at længes endnu mere!