Man sidder stadig tæt i den hyggelige krosal på Ganløse Kro - men dog med afstand mellem pladserne, så der var mindre fyldt end normalt til den tætte varme revyaften, i måske Danmarks hyggeligste revy.
Alligevel følte man nærheden med sine medpublikummer og med skuespillerne på scenen, så den intime stemning indfandt sig hurtigt, efter at man havde spist sig igennem en formidabel tre-retters menu, med lækkert kød, flødekartofler, salat og som kronen på værket jordbærtærte med Hansen soft-ice.
Stemningen er derfor i top når revyen starter, og der skal tempo og livsglæde på scenen til at toppe de fyldte maver i salen.
Vi kommer godt fra start i årets revy med den drøncharmerende Christian Berg på tangenterne i en overraskende overture sammen med Josef Aarskov på trommer, efterfulgt af et ultrakort Velkommen-nummer med hele ensemblet, begge dele havde Christian Berg selv stået for tekst og musik til. I det hele taget var det musiske i meget trygge hænder hele aftenen i gennem, og Christian Berg viser endnu en gang at han er en spændende og sikker revykomponist.
Det går lidt mere trægt med aftenens tekster, og der er simpelthen for mange numre, især i anden del, der burde overvejes om de skulle stryges for at give revyen mere tempo, for aftenen bliver unødvendig lang og til tider endda kedelig.
Det er selvfølgelig Corona-isolation og Mette Frederiksen der mest står for skud, og det kommer der et herligt nummer ud af med Lisbeth Kjærulff som en udspekuleret Statsminister der ved hvordan hun trykker på de rigtige medie-knapper. Første afdeling flopper i en alt for lang og ikke særlig morsom sketch om kvindekroppen, men reddes i land af en forrygende finale med en hyldest til den mere lumre del af den danske sangskat.
Anden akten har det som førnævnt meget sværere, den finder aldrig rigtig sit tempo, og der er meget langt mellem de sjove numre, og der er generelt alt for mange numre i anden akt. Lisbeth Kjærulfs ellers fine sang om Ensomhed i en fin tekst og stille melodi af Rasmus Krogsgaard føles næsten lige så lang som selveste corona-krisen, og Peter Oliver Hansens tekst om Et Godt Råd er fuldstændig ligegyldig og burde aldrig være nået forbi første læseprøve. Der er lyspunkter i nummeret baseret på Olsen Banden, og i den festlige finale med Dolly Parton numre.
Man tvivler en smule på instruktøren Michel Castenholts smag og sans for timing på en alt for lang revyaften, hvor en del numre burde være støvsuget bort.
Men holdet charmerer, og maden ligger godt i maven så man går stadig fra Ganløse Kro med en glad fornemmelse i kroppen, så der gives fire venlige stjerner - men næste år må man gerne lige stramme op, den kan ikke blive ved med at køre på charmen.