Dans2Go uden megen dans

I aften, der har titlen Dans2Go, er det ubegribeligt at man spiser publikum af med en – bevares ganske glimrende – dokumentarfilm på 50 minnutter og derefter ca. en halv times dans. Jeg ved godt at billetterne er billigere end normalt – men alligevel. 

Det er såmænd en god idé at dedikere en aften til dansk ballettraditions store fader, August Bournonville, og Liv Thomsen og Erik Ashengreens film er informativ og flot lavet, men det liv og sans for det store kompaseri man hører om i filmen står i skærende kontrakst til de spartanske indslag vi fik af Bournonvilles koreografi efter pausen. Det virkede mere som afslutningen på et seminar end som en egentlig forestilling. 

De fire små indslag var dog ganske glimrende danset og iscenesat, og især Alexander Bozinoff og Mayo Arii viste ungdommelig gejst og flirten i den smukke pas de deux fra Kermessen i Brugge, og det var skønt at se en masse unge dansere i den fyrige pas de sept fra Et Folkesagn. Camilla Ruelykke Holst og Lena-Marie Gruber var mere usikre i den svære pas de trois fra Konservatoriet rundt om en veloplagt Jonathan Chmelensky, og Holly Dorger og Marcin Kupinski var supersikre i den krævende Pas de la Vestale.

Man kan egentlig ikke rigtig være denne balletaften bekendt; det kan være at dans2Go konceptet har udspillet sig selv hvis man mener man kan spise publikum af med 30 minutters dans. Synd for et ballethungrende publikum, og synd for Bournonville.

Film skal IKKE ses i teatret.