Moliére rammer plet

Den Indbildt syge på Det Kongelige Teater er blevet til en skarp farce med en rammende satire over hypokonderiet, og en fræk kommentar oveni i et Corona-år, hvor alle er blevet sendt hjem med det mindste tegn på snue eller ondt i halsen, og hvor man har været isoleret i flere dage hvis man har været i samme rum som en smittet. Det må have været højsæson for hypokondere!

Men Den Indbildt syge langer også ud mod læger og behandlere som opportunister der egentlig ikke ved hvad de taler om men som gerne gør folk afhængige af dem. På den måde er Den Indbildt Syge til alle tider aktuel. 

På Det Kongelige Teater har Thomas Bendixen iscenesat Moliéres komedie i raskt tempo, i en imponerende stor dekoration der ligner et kæmpe fuglebur af Maja Ravn der også har lavet kostumer i den sædvanlige omgang tidløs stil som klassikere oftest udsættes for. 

Der spilles forrygende af Søren Sætter-Lassen i rollen som Argan, den indbildt syge der herser rundt med alle i hjemmet for at få styr på al den medicin han skal tage på lægernes foranstaltning. Han er perfekt i sin komiske timing og får skabt en både dominerende og ynkelig figur til stor morskab for publikum. Ved siden af ham er Tina Gylling Mortensen en glimrende modspiller som den effektive tjenestepige Tionette, der holder styr på alle intrigerne. Jonathan Bergholdt Jørgensen er smuk som bejler til Argans datter og ligner en hel Jean Paul Gaultier reklame i sit sexede sejleroutfit. Martin Bo Lindsten er præcis og god i sine tre mindre roller, og Alvin Olid Bursøe får skabt et helt show i sig selv som den kejtede bejler til samme datter. Jens Jorn Spottag er sikker som broderen og Christiane G. Koch får skabt en fin coctaildrikkende overklasse dame som Argans anden hustru. Det er desværre ikke helt så godt med de to unge piger der er søde og sympatiske men som ikke helt lever op til det niveau man kan forvente sig på en nationalscene, det bliver en smule tamt og ligegyldigt, og man undrer sig over hvorfor Det Kongelige Teater - landets ypperste scene - må til Skuespillerskolen Ophelia for at finde medvirkende, har man ikke selv nogen i ensemblet eller på de statsstøttede skoler der vil kunne klare den lille rolle, eller sparer man penge?

Men det er forbliver en formidabel god helstøbt forestilling der lover godt for den kommende sæson på Nationalscenen.