Der bliver spillet stærkt og godt af både børn og voksne i Sound of Music på Malmø Opera., Foto Emmalisa Pauly

Nødvendigheden af musik

Af Per Lundsgaard 4. oktober 2021

The Sound of Music på Malmø Opera bliver en manifestation af musikken og sangens betydning, og også en forestilling om at stå fast ved sine principper.

Titel:
The Sound of Music

Teater:
Malmø Opera

Spilleperiode:
Frem til 30. januar 2022

Det er en af de største og meste elskede klassiske musicals som Malmø Opera denne gang har kastet sig over. The Sound of Music er især kendt fra sin filmversion fra 1965 med Julie Andrews og Christopher Plummer i hovedrollerne som novicen Maria og kaptajnen von Trapp. Det er også denne version som oftest overføres til scenen - men i Malmø har man holdt sig til den oprindelige teaterudgave fra 1959, og det er dejligt at opleve den. Der er ikke mange ændringer i forlhold til den berømte og meget vellykkede filmudgave - men sangene er i en lidt anden rækkefølge og placering i historien, og karaktererne af bipersonerne impresarioen Max Detweiler og Baronesse Elsa Schraeder er lidt mere udviklede i teaterversionen, hvor de er også er udstyret med to sangnumre der ikke er med i filmen. 

Men ellers er det den samme kendte historie, om novicen Maria der bliver sendt ud som guvernante hos den strenge kaptajn von Trapp, der styrer sit hus og syv børn som var de under hans kommando på et krigsskib. Musik og sang er bandlyst i kaptajnens hus, siden tabet af hans elskede hustru, men Maria er indbegrebet af glæden ved sang, og hun får langsom sat styr på både børn og kaptajn ved hjælp af sangens kraft. Men kaptajnen har udset sig en kommende ny brud i den elegante baronesse Shraeder fra Wien, og nazisternes indtog i Østrig lurer også lige om hjørnet. 

I Malmø bliver historien fortalt rørende og loyalt af den danske instruktør Heinrich Christensen, og der er flere skønne øjeblikke i forestillingen, bl.a. da kaptajnen hører sine børn synge igen og musikken smelter hans sjæl. Det bliver i det hele taget en forestilling der sætter sig i hjertet hos publikum. 

Ikke mindst på grund af Frida Modén Treichls ligefremme Maria og Michael Janssons både myndige og følsomme kaptajn von Trapp. De to fører sikkert an i en forestilling der er uhyre godt velbesat og velsunget som man kunne forvente det på en opera - selv alle børnene er frydefuldt naturlige. Det eneste uforståelige er castingen af den ellers dygtige Oscar Pierrou Lindén som det unge postbud Rolf der er forelsket i den ældste datter Liesl, her må sidste salgsdato siges at være mere end udløbet for at spille netop den rolle - og det er direkte bizart at se hans forsøg på at være ung og frisk i nummeret Sixteen, Going on Seventeen

Man skal også lige vænne sig til dekorationen som ligner et skandinavisk kurhotel, og nonnerne der ligner noget fra A Handmaids Tale, men når man er over det er det kun glæde ved at opleve forestillingen på Malmøs dejlige operahus, og frydefuldt at høre det store orkester spille Richard Rogers iørefaldlende dejlige musik, lifligt dirigeret af Gudrun Dahlkvist. Koreografen Miles Hoare har også sørget for ekstra liv i mange af scenerne med fine koreografiske indslag - bl.a. store dansende Edelweis i Marias ikoniske åbningsnummer. 

Hvis man vil opleve en moderne men loyal udgave af en klassisk musical der tror på dens historie - så skal man tage et smut over sundet til det svenske hvor vi igen er velkomne efter corona-nedlukning, man har også hævet alle restriktioner i teatre i Sverige. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar