Hella Joofs film Oh Happy Day fra 2004 er sidste skud på stammen af film, der er blevet til musicals. En trend mange er kede af, men musikteatret har til alle tider oftest søgt sin inspiration i eksisterende værker. Mange af Mozarts, Puccinis og Rossinis operaer er baseret på populære bøger eller skuespil i tiden, og nu er det så populære film der er inspirationen – ikke noget jeg umiddelbart er stærk modstander af. Hvis det gøres godt og med en anden vinkel end forlægget, er det absolut i orden at tage en allerede kendt titel med over på scenen.
Det lykkes også rigtig godt for Folketeatret og deres sceneversion af Oh Happy Day. En egentlig musical er det måske ikke, men musikken har i hvert fald en vigtig rolle i fortællingen om det lille kirkekor, der mærker suset og glæden ved gospelmusikken og pustet fra den store verden.
En verdenskendt gospelsanger, korleder og præst havner nemlig ufrivilligt i den lille by, hvor den grå Hanna er assistent i det lokale kirkekor. Hun er sådan set grunden til at han er nødt til at blive i byen, da han efter en koncert, som Hanna og hendes veninde Grethe har overværet, kører galt med bussen, fordi den prøver at undvige Hanna, der kører uden lys på cyklen.
Han bliver overtalt til at komme og inspirere koret, der står uden leder, selvom den stramme kristne Kirsten har overtaget styringen indenom.
Det er en kær historie om et lille samfund, der får ny energi af den fremmede gæst, og også Hanna får livslysten og selvsikkerheden tilbage.
Forestillingens centrum er Marie Mondrup som Hanna, der på formidabel vis fremstiller hendes langsomme forvandling fra underkuet og usikker kvinde til det modsatte, da hun støder på den stormende kærlighed. Det er smukt og rørende spillet, fuld af humor, og så med en betagende smuk stemme oveni, der synger så alle de indestængte følelser får frit løb, når hun endelig lukker op for den kvinde, hun har holdt nede i så mange år i ægteskabet med den lidt kedelige Carsten, der kun kan tale om plastik, og hvis vildeste drøm er en tur til messen i Frankfurt. Han bliver spillet med henrivende underspil af Troels Malling, og han sørger for at vi i sangene ser en flig af et menneske, der ikke rigtigt forstår, hvad der sker med hans kone.
Ulla Vejby er fuld af energi som veninden Grethe, der er gift med Hannas brovtende bror spillet med præcis karaktertegning af Tom Jensen. Christopher Læssø giver sexet charme til den amerikanske gospelstjerne, mens Jesper Riefenstahl, Jacob Moth-Poulsen, Kristian Boland og Kristine Yde giver godt liv til de øvrige medlemmer i koret. Signe Kærup Dahl er den stramme Kirsten, og Mathias Sprogøe Fletting fuldender holdet i diverse roller.
Niels Søren Hansen får både orkestret og de medvirkende til at swinge i ægte gospelstil, med den befriende følelse, musikken og sangen giver os mere tilknappede danskere.
Til slut bliver hele salen omringet af et af de mange amatørgospelkor, der findes i Danmark, og her er livsglæden og den sprudlende energi i top rundt om os – mere end det vokale brus man måske kunne have forventet.
Oh Happy Day er en forestilling man bliver glad i låget af at se, og man går energifyldt ud fra teatret, men den har samtidig også noget at sige om det at være fælles om noget og om troen på livet og det guddommelige – og ikke mindst troen på kærligheden.