Vi bygger en vej på Odense Teater er herlig politisk ukorrekt - her med masser af røg i mødelokalet på Rådhuset. , Foto Emilia Therese

Smart satire i Odense

Af Per Lundsgaard 9. maj 2022

Odense Teater har fået produceret en velfungerende og sjov satire omkring en af de største politiske brølere i nyere tid - nemlig gadegennembruddet med den firesporede Thomas B. Thriges Gade.

Titel:
Vi bygger en vej

Teater:
Odense Teater
Store Scene

Spilleperiode:
Frem til 28. maj 2022

Vi begynder lige efter Anden Verdenskrig. Trafikken er i fremdrift og bilen er ved at overtage fra gående og hestevogne. Der er brug for at kunne transportere sig selv hurtigt fra byen til det nye industriområde, og det må gøres med et gadegennembrud, mener byrådet. Problemet er bare, at det nye gennembrud går lige i gennem H.C. Andersens hus – så vejen må slå en bugt, og den københavnske byplanlægger Steen Eiler Rasmussen tages med på råd. Det bliver foreslået, at man opkøber grundende på hver side af vejen og på den ene side laver butikker og på den anden har grøn beplatning så gaden mere ligner de brede boulevarder man kender fra Paris. 

Det råd er der ikke råd til at følge, da Odense Kommune ikke selv vil til lommerne, men vil have staten til at betale. Derfor bliver der kun anlagt små etaper hvert år, og hele opførelsen af Thomas B. Thriges Gade kommer til at tage 18 år! En gigantisk lokalpolitisk skandale med stor utilfredshed hos lokalbefolkningen og til grin både i resten af Danmark og internationalt. 

På Odense Teater har man fået en rigtigt velsmurt og vittig satire over lokalpolitik og en række af borgmestre og lokalpoltikere fra 1948 frem til nutiden, hvor byens forsinkede letbane bogstaveligt tromler ind på scenen. 

Heinrich Christensen har både sat manuskriptet sammen og stået for den friske iscenesættelse, godt hjulpet af Lisbeth Burians scenografi, der er en kopi af Rådhustilbygningen tegnet i 1937, men som først stod færdig i 1955 – så nogle år efter vi begynder handlingen i forestillingen – men fred være med det. 

Det er i den grad en ensembleforestilling med de syv medvirkende skuespillere i skiftende roller som borgmestre og medlemmer af byrådet og ikke mindst sekretæren jomfru Rasmussen, der arbejdede i en tid før metoo-bevægelsen. Det er både sjovt og tankevækkende, når Freja Klint Sandberg bliver personificeringen af Thomas B. Thrigesgade – i kedelig kikset frisure og kostume, og sandelig om ikke publikum får mulighed til at mæske sig i den lokale delikatesse brunsvigeren. 

Det er vittig, skarp, moderne satire på Odense Teater, der fuldstændig lægger salen ned. Det sjoveste i mange år på den fynske landdelsscene. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar