Meike Bahnsen og Mathias Flint som Josepha og Leopold i den folkekære operette Sommer i Tyrol på Folketeatret. , Foto Gudmund Thai
Folketeatret har igen sendt Sommer i Tyrol rundt i landet - efter at den sidste gang blev stoppet af den berømte corona.
Titel: Sommer i Tyrol
Teater: Folketeatret på turne og på Store Scene
Spilleperiode: 9. september - 4. december
Sommersol er der nødvendigvis ikke meget af i Sisse Gerd Jørgensen lidt triste scenografi - men der er til gengæld megen glæde og lyspunkter i Rolf Heims iscenesættelse af den gamle populære tyske operette fra 1930, som især blev populær herhjemme i filmen fra 1964, med Dirch Passer og Susse Wold i hovedrollerne som Overtjeneren Leopold og Hoteldirektøren Josepha.
Der er derfor store forventninger til alle de sceneproduktioner der laves i Danmark - de vil altid blive sammenlignet med filmens persongalleri. Det er derfor ganske godt tænkt af Rolf Heim og hans kunstneriske hold, at gå en helt anden vej end filmen, at flytte forestillingen op i nutiden og give forestillingen et nærmest minimalistisk udtryk.
Det lykkedes godt for de medvirkende skuespillere, Matthias Flint er sødt forelsket som Leopold, med et flot potpourri af forskellige kærlighedssange i anden akten, og nedtonet spil i forhold til Dirch Passer, Meike Bahnsen er en myndig hoteldirektør mere rund i spillet end sidste gang hun spillede og sang rollen. Troels Malling er en nuttet Sigismund der ikke kan gøre for at han har charme, og Kristine Yde er en yndig læspende Klara, Karsten Jansfort en noget kolerisk og usympatisk far til Klara og i et overspil der ikke passer særlig godt til det øvrige ensemble, Rikke Buch Bendtsen har overtaget rollen som servitricen Lenerl fra Marie Mondrup og hun gør alt hvad hun kan for at få samme morskab og humor frem til glæde for publikum. Til sidst får forestillingen et stille rørende øjeblik når Søren Hauch-Fausbøll træder myndigt ind på scenen som Kejser Franz Joseph.
Musikalsk er har al musikken fået en slags suppe-steg-og-is lyd og arrangement som nogen gange er sjovt andre gange forceret.
Der er øjeblikke der ikke helt fungerer - den noget langsomme opstart og det gentagne forberedelse til kejserens ankomst, men den største anke er stadig den meget lidt festlige scenografi som ikke gør noget godt for hverken spil eller forestilling.