Pretty Woman er pretty good i Tivoli

Jeg indrømmer at filmen Pretty Woman ikke siger mig det store, men da jeg så musicaludgaven i London i efteråret var jeg godt underholdt og gik glad ud af teatret, det samme var heldigvis tilfældet efter at have overværet den danske premiere i Tivolis Koncertsal. 

Det er ikke et dybt fascinerende manuskript - man har stort set sat filmen på scenen replik efter replik, men det er gjort med en sådan kærlighed til materialet at det smitter nede i salen - præcis på samme måde som i London, og går rent hjem til hardcore fans af filmen. Det skyldes især at man med Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen har et veloplagt samlingspunkt i den store ikoniske rolle som Julia Roberts gjorde verdensberømt i filmen. Nina Maria har en gæv jysk tilgang til rollen og replikkerne - så de går rent ind, og så synger hun de nyskrevne sange af Bryan Adams med fuld knald på stemmen og også flot lyrisk i de mere stille passager. Desværre har hun ikke megen modspil fra Tomas Ambt Kofod, der dog er sympatisk i rollen som Richard Gere havde i filmen, men som ikke umiddelbart ejer megen sexet charme, og derfor kommer der aldrig den gnist eller spil mellem de to hovedroller som man havde i filmen - eller da jeg så den i London. 

Troels Lyby er til gengæld ganske veloplagt som allestedsnærværende i flere roller, som en slags medspillende fortæller i handlingen, og Sara Gadborg er et sandt powerhouse som veninden Kit, der har flere år på bagen som prostitueret på Hollywood Boulevard. 

Christian Collenburg er et hit som dansende piccolo - og generelt gør ensemblet godt fyldest i de mange scener, dog kunne man også godt have ønsket sig en mere karismatisk skurk en Thomas Bangs lidt vege advokat, hans sangstemme knækker også mere end godt er.  

Benjamin La Cours scenografi er overdådig flot, det samme er Soeren Le Schmidts kostumedesign, der ligger sig flot op af filmen. Nellie Bethel har koreograferet sikkert og kompetent og får flyttet dansere og ensemble godt rundt på scenen i Heinrich Christensens fine iscenesættelse.

Musikken af Bryan Adams er umiddelbar iørefaldende dog uden at være synderlig interessant - men den opfylder sit formål om at give en god energi til forestillingen. 

Pretty Woman - The Musical er en festlig teateraften hvor de medvirkendes energi og spilleglæde redder forestillingen fra at ende som den middelmådige oplevelse manuskript og musik lægger op til.