Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer. , Foto Crazy Christmas Cabaret

Julespas i højt humør

Af Per Lundsgaard 16. november 2022

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

Titel:
Who Killed Don Calzone

Teater:
Crazy Christmas Cabaret i Glassalen, Tivoli

Spilleperiode:
15. november 2022 - 14. januar 2023

Årets Crazy Christmas Cabaret har fået navnet Who Killed Don Calzone, og den er i sædvanlig Crazy Christmas stil fyldt med sjofle vittigheder og skøre indfald, der serveres med engelsk glimt i øjet i stil med de store engelske pantomimes, som fylder de store teatre rundt om i England i julemånederne. 

Det kræves at publikum er med på løjerne og buher af skurken og føler med helten. Har man ikke været til Crazy Christmas Cabaret før, så er man en Crazy Christmas Virgin, og så kan man blive udsat for ekstra oplevelser. 

Historien er vrøvlet – og det er også meningen. Den bygger videre på sidste års historie om familen Calzone, hvor den øverste Don er blevet myrdet, og nu skal det nye familieoverhoved findes. Testamentet bliver stjålet, familemedlemmer dør, og en ung dansk mand blander sig i løjerne, da han forelsker sig i en af Calzone-familiens kvinder. Der er meget tekst, der i perioder fylder lidt for meget og sænker tempoet – og det er faktisk, når de yngre spillere tager over og musikken spiller, at forestillingen flyver bedst over scenen. 

Men spilleglæde og sprudlende energi er der masser af i Kirstens Brinks flotte Miami-dekoration i perfekte firserfarver, badet i lækkert lys af Malthe David Haugaard. Vivienne McKee har instrueret i et mere rapt tempo end tidligere, hvilket får forestillingen til at glide mere elegant over scenen med hjælp fra den fikse og sjove koreografi af Peter Friis.

På scenen er man i sikre hænder hos Vivenne McKee selv i glansrollen som Dr. van Helsingør, David Beaton får hevet stikket hjem som bl.a. Donald Dump og den tyske interpolagent Gunther von Hinten, Andrew Jeffers giver den fuld gas som Pantodamen Mama Calzone, og som nævnt er det de yngre kræfter, der virkelig træder frem i aftenens forestilling anført af en sikker Katrine Falkenberg, der især brillierer i sangnumrene med Kevin Kiernan Molloy som bøsset cubansk gangster og årets debutant Mikkel Hoe Knudsen som Leif Bang og Detective Sonny Rocket fra Miami Vice. Mikkel Hoe Knudsen er også aftenens bedste danser. Claus de Lichtenberg støtter op i diverse småroller og The Snappy Alligators med Stuart Goodstein i spidsen sørger for swingende og poppet musikalsk ledsagelse i skøn firserstil. 

Man bliver i højt og godt humør af årets Crazy Christmasforestilling, og det er noget vi har brug for, som verden ser ud lige nu. Eskapisme på højeste niveau.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Händels oratorie Saul er blevet en flot operaproduktion på Operaen.

Flot sceneudgave af Händels barokoratorie om Kong Saul

Operaen har set rigtigt med igen at invitere den visonære operainstruktør Barrie Kosky til København. Ligesom ...

24. mar
Forestillingn 2:22 på NørregadeTeatret er et rigtig godt teatergys om spøgelser.

Sikkert teatergys

NørregadeTeatret har sammen med Sjællands Teater taget en ikke ofte spillet teatergenre i Danmark op,nemlig te...

18. mar
Der er masser af spas i opesætningen af Ariadne på Naxos på Operaen, men det trætter i længden.

Smuk sang og forvirring

Ariadne på Naxos er fuld af den skønneste musik fra Richard Strauss, som bliver flot formidlet på Operaen i en...

16. mar
Askepot med Lions Musical er et flot show.

Musikken redder Askepot

Den nye musicaludgave af eventyret om Askepot er et flot show i Tivolis Koncertsal – med masser af god musik s...

9. mar