Næsten hele ensemblet på scenen i Den Jyske Operas udgave af Tryllefløjten., Foto Anders Bach

Tryllefløjte uden meget tryl

Af Per Lundsgaard 12. marts 2023

Den Jyske Opera har sendt Mozarts populære opera Tryllefløjten på landevejen i familievenlig længde.

Titel:
Tryllefløjten

Teater:
Den Jyske Opera

Spilleperiode:
Til 17. marts 2023

Det klæder operaen Tryllefløjten fra 1791 at blive skåret ned til knap to timer, så den kan nydes af både børn og voksne. Den Jyske Opera har nemlig fået den ganske glimrende idé at gøre forestillingen lettere tilgængelig for hele familien. Og operaelskere får stadig det meste med af Mozarts boblende skønne musik, som synges ganske habilt af ensemblet. 

Koret er også skåret væk, så vi har kun syv sangere og en enkelt skuespiller på scenen til at fortælle den temmelig vrøvlede historie om Nattens Dronnning og Troldmanden Sarastro, datteren Pamina, den unge helt Tamino, fuglefængeren Papageno og en masse frimuerersymbolik. 

Der skal meget til at holde unge og børn fanget i handlingen, og det lykkes ikke helt, også fordi der scenografisk ikke er så meget at komme efter. 

Men der er masser af galskab og morskab i Leif Jone Ølbergs fuglefænger, der bliver børnenes og såmænd også de voksnes faste holdepunkt gennem forestillingen. Nina Sveistrup Clausen er en markant Nattens Dronning og klarer den svære og berømte koloratur-arie ganske flot, og så har hun aftenens flotteste kostume på i sin første entré.

Jonathan Koppel og Simone Lictenstein er søde som de to unge elskende, der blandes ind i magtkampen mellem Nattens Dronning og Sarastro. Steffen Bruun tager sig af Sarastro og virker en smule tilbageholdende i spil og sang denne aften. 

Det er forskellige orkestre, der spiller til forestillingen forskellige steder i landet – i København var det Copenhagen Phil, der spillede den skønne musik dirigeret af Christopher Lictenstein. Dominik Wilgenbus har instrueret og bearbejdet manuskriptet, og begge dele er gjort ganske effektivt.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Astrid Elbo og Ryan Tomash var gribende som Svaneprinsesse og Prins i Svanesøen på Operaen.

Svanen sejrede på Operaen

Det var Svanens aften i repremieren af Svanesøen på Operaen, da Astrid Elbo efter at have danset det store par...

25. sep
Når nonnerne er på scenen så løfter msuicales Sister Act sig op på det niveau man kan forvente på Det Ny Teater.

Det Ny Teater har svært ved at holde sit eget niveau i Sister Act

Igennem mange år har Det Ny Teater været med til at hæve niveauet i dansk musical og dermed også eget niveau o...

23. sep
Meegan Moore skyder med skarpt i et herligt Aqua-sing-along i årets Wallmans-show.

Wallmans både hitter og misser i årets show

Det er storladen underholdning og sjov og glitter, man forventer sig, når man går i Wallmans i Cirkusbygningen...

21. sep
Der er godt gang i de festlige optrin i musicaludgaven af Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

Fornøjelig tante i Fredericia

Fredericia Musicalteater har netop haft Danmarkspremiere på den nyskrevne musicaludgave af Charles Tante - pri...

17. sep