Der bliver skabt flotte billeder i danseforestillingen Leaning Tree med Dansk Danseteater., Foto Natascha Rydvald
Dansk Danseteater præsenterer den sidste forestilling, som kompagniets tidligere leder Pondus Lidberg har bestilt, og den er sanselig billedmæssigt flot - men der er ikke megen dans i den.
Titel:
Leaning Tree
Teater:
Dansk Danseteater i Skuespilhuset
Store Scene
Spilleperiode:
Frem til 23. oktober
Inspirationen til danseforestillingen Leaning Tree er angiveligt malerier af Vilhelm Hammershøi med deres blandning af spænding og mystik. Det griber hele forestilingen ganske flot i mange spændende tableauer – for forestillingen er mere billedoptrin end dans.
Der er ikke mange trin til Signe Lykkes sfæriske musik, som bliver spillet live af Copenhagen Phil. Orkestret er spredt ud i hele salen, og det giver en spændende og velfungerende surround sound, og det er lykkedes fint for koreografen Fernando Melo at få musik og bevægelse til at opnå en fin samhørighed igennem forestillingen, og det er ligeledes imponerende, som Christian Øland holder sammen på de spredte musikere.
Der er også mange ganske fikse teatertricks med dansere, der forsvinder ud og ind ad døre og vinduer, mens dekorationen køres rundt.
Der er arbejdet godt og grundigt med timing, og forestillingen og danserne glider ubemærket og gnidningsløst over scenen. Der er flere både overraskende og smukke øjeblikke, og som forestillingen skrider frem, får den abstrakte musik også sit tag i publikum, der suges ind i den stemning, som hele forestillingen flot bygger op.
Det er en imponerende præcision og kropsbeherskelse, som danserne i Dansk Danseteater besidder – for selvom der ikke mange deciderede trin i forestillingen, ville den ikke være lykkedes uden toptrænede dansere.
Leaning Tree er en international danseforestilling med et ubestrideligt genkendeligt, nordisk præg, som giver forestillingen en særegen og vellykket scenisk udtryk.