Jul med fortidens store divaer: Første søndag i advent 

Af Idia Legray 1. december 2024

Felix Mendelssohn (1809 – 1847), arr. Cummings: ”Hark! theherald angels sing”. Fra Leontyne Prices julealbum ”Christmas with Leontyne Price”, indspillet i 1961 

Leontyne Price i titelrollen fra Verdis ”Aida”.

Den amerikanske diva Leontyne Price synger julen ind.

Sidste år fik jeg lov til at lave en adventskalender med Maria Callas i anledning af hendes 100-års fødselsdag. I år glæder jeg mig over sammen med XQ28’s læsere at kunne fejre jul med fortidens store divaer.

Leontyne Price (f. 1927) var udstyret med en smuk lyrisk sopran med en dejlig, cremet klang, ikke ulig Kiri Te Kanawa og Renée Fleming, men i modsætning til disse kolleger formåede Price at få succes i det tunge rollefag, ikke mindst i rollen som den etiopiske prinsesse Aida, der er heltinden i Verdis opera af samme navn. ”My skin was my costume”, udtalte Price i et essay i ”The Metropolitan Opera Encyclopedia” om netop denne opera, som hun valgte til sin afsked med scenen i 1985.

Da Price trak sig tilbage, var hendes stemme stadig i fin form, og det blev den ved med at være i årene, der fulgte. Da Renée Fleming i starten af sin karriere besøgte Price i dennes hjem, takkede Fleming ved besøgets slutning sin ældre kollega for hendes generøsitet ift. gode råd, hvortil Price ifølge Flemings bog ”The inner voice” svarede: ”Jeg kan være generøs overfor dig, fordi jeg stadig kan synge alle mine roller. Og jeg kan stadig synge dem i den rigtige toneart!”

Men det var ikke bare Prices stemme, der gjorde hende til en enestående figur i operaens verden. I en tid, hvor racismen stortrivedes, ikke mindst i USA med den såkaldte ”segregation”, en praksis, hvor sorte amerikanere ikke fik love til at spise samme steder som deres hvide landsmænd, benytte de samme toiletter osv., nedbrød Price kunstneriske barrierer ved at optræde på de store operascener i både ind- og udland og banede dermed vejen for en lang række afroamerikanske operasangere, der fulgte efter hende, fx Martina Arroyo og Barbara Hendricks.

I dag skal vi lytte til Leontyne Prices indspilning af ”Hark! the herald angels sing”. Ligesom en del andre operasangere har Price indspillet et julealbum – indspilningen fandt sted i 1961 og havde selveste Herbert von Karajan på podiet. ”Hark! the herald angelssing” angives ofte til at være komponeret af Mendelssohn, men han har faktisk ikke skrevet en melodi direkte til denne tekst. Derimod skrev han i 1840 en festkantate i anledningen af 400-års jubilæet for Gutenbergs opfindelse af trykpressen, og i 1855 arrangerede englænderen Cummings en af kantatens melodier, så den passede til teksten ”Hark! the herald angels sing”.

God fornøjelse og god første søndag i advent!

 

Se her

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Olly Alexander: Fra “Years & Years” til soloartist – nyt album på vej

Olly Alexander, tidligere forsanger i Years & Years, er nu på soloeventyr og udgiver sit kommende album Polari...

10. jan
Operaen ligger scene til Det Kongelige Teaters festlige Nytårskoncert.

Festlig nytårskoncert i operettens tegn

Programmet til Det Kongelige Kapels nytårskoncert på Operaen var en markant forbedring ift. sidste år, selvo...

31. dec
 Birgit Nilsson som Brünnhilde i Wagners ”Valkyrien”.

Jul med fortidens store divaer: Juleaften 

Franz Xaver Gruber (1787 – 1863): ”Silent night”. Fra Birgit Nilssons jule-EP, indspillet 1963. 

24. dec
 Joan Sutherland i titelrollen fra Donizettis ”Lucia di Lammermoor

Jul med fortidens store divaer: Fjerde søndag i advent

Adolphe Adam (1803 – 1856): ”O holy night”. Fra Joan Sutherlands julealbum ”Joy to the World”, indspillet 1965...

22. dec