Amagerevyen i nye flotte omgivelser

Det er flotte omgivelser i Amager Selskabslokaler, og med mulighed for at få en ganske overdådig buffet med flere slags kød og de populære flødekartofler. 

Når maden har sat sig, er man så klar til revyen, som byder på et hold, der er blandet af velkendte amar'kanske revyskuespillere og nye ansigter. 

Dorte Munksgaard, Mille Berg og Frida Sigurth er gengangere fra tidligere revyer – Frida Sigurth er den yngste af de tre, og hun er i år vokset sig endnu mere sikker i revygenren, så hun stort set har på niveau med de sikre revydamer Dorte Munksgaard og Mille Berg, der begge har stålsikker udstråling og levering af numrene. 

På herresiden møder vi de to nye, hvor Simon Nøirs giver masser af ungfdommelig charme og flot sangstemme, mens Anders Aamodt skal kæmpe lidt mere med at holde sikkerheden på scenen, det hjælper heller ikke, at man har givet ham revyens dårligste nummer som Donald Trump helt i starten af 1. akt – det er er svært at komme ovenpå efter det. 

Ellers er det en revy, der kører en smule på det jævne med teksterne, selvom det sidste år var netop dem der adskilte Amagerrevyen fra de øvrige. 

Dorte Munksgaard brillierer i en sang om at preppe på den Lysegrønne Ø (Amager - selvfølgelig), og så begynder monologen om Sonja, der har mødt kærligheden på charterferie, rigtig sjovt for at ende ud i absolut ingenting. 

Mille Berg kommer igen med sin Ole Sprogøre, som heller ikke formår at komme op på samme niveau som sidste år – måske på grund af den noget større sal. 

Aftenens bedste numre er Anders Aamodt og Simon Nøirs som de-sidste-sciple – der hænger alene i kirken mens Jesus søger nye følgere på de sociale medier. 

Simon Nøirs og Frida Sigurth er skønne som to rappende Wolt-bude på Amager, første akts finale om Alice i Temuland er også finuligt sjov, og Dorthe Munksgaard og Mille Berg får diskuteret to sider af samme sag om at finde det postive i alt, og Fjernsyn for dig udsættes for dukker med mobiler, og Simon Nøirs har et ganske imponerende nummer til sidst om, at vi alle snart ender i samme båd, over et ældre Ulf Pilgaard nummer – bare ærgerligt at udførelsen ikke sad helt skarpt til premieren – men mon ikke det er blevet bedre efterfølgende. 

Det var en flot musikalsk aften i Amagerrevyen – og vi glæder os til at se, hvordan holdet får udviklet sig i deres nye omgivelser til næste år.