I aften lukkede Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater efter en fremragende spilleperiode. Nu flytter forestillingen videre til Aarhus Teater – og vi giver den vores varmeste anbefalinger.
Musicals forbindes ofte med pragtfulde scenografier, glitter og storslåede koreografier. Men Dear Evan Hansen går en helt anden vej. Den danske opsætning på Det Kongelige Teater er en intim og karakterdrevet fortælling – mere et intenst karakterdrama end en klassisk musical. Netop derfor rammer den så stærkt.
Historien følger den socialt akavede Evan Hansen, en ung mand der kæmper med angst, ensomhed og følelsen af at være usynlig. En misforståelse får hans omgivelser til at tro, at han var tæt ven med en afdød klassekammerat, og pludselig befinder Evan sig midt i en løgn, som hurtigt vokser ham over hovedet. For første gang bliver han set – måske endda elsket – men prisen for det viser sig snart at være høj.
Siden premieren på Broadway har Benj Pasek og Justin Pauls musical fået kultstatus, og det er let at forstå hvorfor. Historien er både enkel og dybt kompleks, og den berører noget universelt: længslen efter at blive set og hørt.
En hovedrolle, man husker
I centrum står Thorbjørn Hedegaard, der med denne forestilling debuterer på Det Kongelige Teater. Det er svært at forestille sig en stærkere præstation. Han gør Evan sårbar, genkendelig og rørende menneskelig – fanget mellem håb og desperation. Fra første række torsdag aften var det tydeligt, hvor nuanceret han spiller; i hver bevægelse og mimik forstår man, at han er Evan Hansen.
Evan er ikke en klassisk musicalhelt. Han taler for hurtigt, misforstår sociale signaler og gemmer sig bag sine egne tanker. Men netop derfor griber han publikum. Når Hedegaard synger – særligt i nummeret “Træd ud af solen” – mærker man den følelsesmæssige tyngde og ærlighed, der bærer hele forestillingen. Sangene bliver ikke pauser i handlingen, men en naturlig forlængelse af karakterens indre liv.
Hele ensemblet leverer stærkt sammenspil. Relationerne føles ægte, og særligt forholdet til Connors familie giver forestillingen en følelsesmæssig dybde, der bliver siddende længe efter tæppet går ned.
En musical om at blive set
Dear Evan Hansen rammer et ømt punkt i tiden. Den handler om ensomhed, identitet og behovet for at høre til – temaer, der føles mere aktuelle end nogensinde. I en verden præget af sociale medier og polerede selvbilleder bliver længslen efter autenticitet smertefuldt tydelig.
Instruktør Sara Cronberg har valgt en enkel og stilren iscenesættelse, hvor karaktererne og musikken får lov at bære fortællingen.
Scenografien er underspillet, men netop derved skabes en intens nærhed, hvor følelserne kan udfolde sig uden at drukne i visuelle effekter.
Musikken bevæger sig mellem moderne pop og klassisk musicaltradition. Den føles nutidig, men rummer samtidig den dramatiske kraft, der gør genren unik. Det mest imponerende er dog, hvor afdæmpet og præcist forestillingen arbejder med sin følsomhed. Den forsøger ikke at presse tårerne frem – og netop derfor sker det.
Flere øjeblikke i salen bliver helt stille. Publikum lytter ikke bare til musikken, men til karakterernes indre stemmer. Det er i sådanne øjeblikke, teater viser sin særlige evne til at spejle det menneskelige.
Da forestillingen slutter, føles det ikke som enden på en musical, men som en oplevelse af noget dybt sandt og menneskeligt.
Den danske version af Dear Evan Hansen er en bevægende og gennemført teateroplevelse – med en hovedrollepræstation i særklasse, en musik, der rammer direkte i hjertet, og en fortælling, der føles smerteligt relevant. Den fortjener al den ros, den kan få: 6 ud af 6 stjerner.