MAGISK EVENTYRBALLET

Forestillingen er lavet med det formål at henvende sig til børn og barnlige sjæle. Der var ikke så mange børn til premieren på Operaen, men efter stemningen i salen at dømme må der have været en masse barnlige sjæle til stede. Balletten kan også sagtens ses af voksne, men den fortællende bedstemor (på dansk heldigvis, af den udmærkede Vibeke Hastrup) giver det en umiskendelig snert af børneteater.

Når der er en fortæller på, kan danserne koncentrere sig om primært at danse og ikke skulle fortælle en handling. Så danse gør de i Kenneth Greves lystige og interessante koreografi. Der går lige et kvarters tid, uden der sker så meget, men så kommer vi ud på markedspladsen, og så går det ellers løs med festlig dans for folket i Helsinki. Man har nemlig smart nok lagt handlingen i Finland. Det gør også at balletten er et fremragende postkort for Helsinki og Finland og nærmest fremstår som en slags nationalballet. Men fortællingen er altså dansk, nemlig H.C. Andersens berømte Snedronningen.

Når danserne som nævnt ikke skal bruge tid på at fortælle handlingen, er der masser af tid til indlagte danse, der sådan set ikke har meget med egentlig handling at gøre, men fremstår som nogle sjove postkort fra f.eks. de forskellige lande, Gerda opsøger på rejsen for at finde sin elskede Kai igen. (Skulle man have glemt handlingen er den kort fortalt, at Kai får en splint af Snedronningens spejl i sit øje, så hans hjerte fryser til, Gerda tager efter ham til Snedronningens slot for at redde ham og smelte hans hjerte varmt igen.) Der er en skøn scene i Finsk mandesauna, med herrekorpset i bare overkroppe og maskulin dans. Koreografisk er det især i de meget smukke pas de deuxer mellem Gerda og Kai (begge eminent danset af Michal Krc᷃már᷃, der gæstede Tivoli Ballet Teaters Nøddeknækker i december, og Salla Eeola), at Kenneth Greve folder sig mest ekvilibristisk ud, samt i den store kampscene til sidst i forestillingen. Meget flot er dog også snefnuggenes kanontrin, der virkelig skaber illusionen af snestorm. Det er et flot og præcist dansende korps med en karismatisk Snedronning (Hanako Matsune) i spidsen, der ovenikøbet gør en entre kørende på en Segway! Til sidst i forestillingen er der ovenikøbet interaktion med publikum der er blevet udstyret med blinkende tryllestave der omdanner hele salen til et lysorgie i neonfarver.

Det er uhyre raffineret lysdesign af Mikki Kunttu (kendt fra bl.a. Svanesøen herhjemme), smuk scenografi og detaljerede kostumer af Erika Turunen. Musikken af Tuomas Kantelinen har et filmisk flow over sig og er indspillet hjemmefra.

Et flot gæstespil fra det kolde nord, som vi gerne ser igen.