Foto Screenprint Youtube

Hvornår kommer de nye ABBA-sange?!

Af Michael Andersen 21. september 2019

I et nyt interview med Gay Times fortæller Björn Ulvaeus fra det legendariske popband at bøsser bragte ABBA tilbage, men hvor bliver de længe lovede nye sange af?

Det er efterhånden et par år siden at det blev annonceret at ABBA ville udgive to nye sange, men verden venter stadig spændt. Bandet, der havde sin storhedstid fra Eurovision-sejren i 1974 til de gik i opløsning i 1982, genudgav deres albums i 1997 fyldt med bonusmateriale i form af sjældne B-sider. Siden da har det skortet på nyt materiale fra gruppen om end enkelte uudgivne sange som Just Like That fra 1982 har fundet uofficiel vej til YouTube.

Da ABBA gik fra hinanden i 1982 troede medlemmerne at gruppen ville blive glemt, men homomiljøet lagde kimen til deres comeback. Et af de første bands der lavede en cover af en ABBA-sang, var bøssebandet Erasure med Take A Chance On Me i 1992, og ABBA blev efterfølgende stille og roligt populære igen hvilket foranledigede genudgivelserne af deres albums i 1997 efterfulgt af ”remastered” udgaver i 2001.

ABBA er godt klar over at deres hit Dancing Queen fra 1976 er blevet en ikonisk bøsseklassiker på linje med Gloria Gaynors I Will Survive og Diana Ross’ I’m Coming Out. I interviewet med Gay Times nævner Björn Ulvaeus bøsserne Freddie Mercury og George Michael som inspirationskilder og betror at der var lidt rivaliseren mellem ABBA og Queen.

Måske et helt album på vej
De to nye ABBA-sange som længe har været annonceret, hedder I Still Have Faith In You og Don’t Shut Me Down.

”Ja, der vil udkomme et par nye sange,” bekræftede Björn i radioprogrammet UK’s Magic Radio i starten af juni i år, ”men det har jeg sagt så længe nu… Jeg siger ikke hvornår mere. Jeg siger bare vi har dem, og de vil blive udgivet på et tidspunkt.”

Siden har Express Online påstået at en anonym kilde har betroet dem at der ikke bare kommer to nye sange, men et helt album. Fem sange skulle allerede være klar og lyde rigtig godt.

Imens holder musikverdenen vejret i spændt forventning. ABBAs medlemmer er kommet godt op i årene nu – Björn er 74 år og sangskriverpartneren Benny Andersson er 72 år. Kan de stadig producere hits? Og har 69-årige Agnetha Fältskog og 73-årige Anni-Frid Lyngstad stadig gode sangstemmer? Mediernes interesse er i hvert fald enorm, så skal man dømme ud fra den er hittet sikret på forhånd.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også alle...

Skræddersyede drinks i hemmelig kælder

Er niche-gin og special-tonic ved at være et overstået stadie? Så er det måske tid at besøge Kyros & Co i Tegl...

Jeg er så gammeldags at jeg helst skal have min bil med – ALLE steder. I aftes førte det ti...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr