Foto Tejs Lindhardt

Mix Copenhagen overrasker: Der er gode film imellem 

Af Tejs Ellesøe 5. oktober 2019

En af de store film på dette års filmfestival for LGBT+’er er Boy Erased, og nogle få andre er også interessante.  

MIX COPENHAGEN

Periode
25. oktober - 3. november

Få programmet her

WEB
Mix Copenhagen

Skal du se film med MIX Copenhagen

Fredag aften tog XQ28 afsted til Empire Bio på Nørrebro i København. Her var der releaseparty på dette års filmprogram fra MIX Copenhagen LesbianGayBiTransQueer+Film Festival. Det gjorde vi udelukkende for at sætte os ind i de film som er på årets program.

Vi fik udleveret to programmer, og sendte straks et cykelbud til Frederiksberg med et program for at Frank Stjerne, vores LGBT+ filmsagkyndige, kunne kigge listen igennem.

Der er mange knapt så gode film i dette års katalog, men der er nogle få gode imellem.

Mix programmet er i år præget af at der ikke er produceret så mange LGBT+ film på højt budget i 2018-2019 som i året før, men det er alligevel lykkedes for Mix at få fat i nogle af de bedste og formentlig dyreste at leje til festivalvisninger. 

Boy Erased er en must see film. Den er stjernespækket med Lucas Hedges og Nicole Kidman i hovedrollerne sammen med Russel Crowe og Troy Sivan. Filmen handler om en ung mand der bliver sendt på et af de konverteringsprogrammer der skal gøre homoer til heteroer gennem ekstreme tolkninger af Bibelen, løgne og psykisk terror. Denne film kommer ikke op i danske biografer! 

Åbningsfilmen Sauvage er en fremragende fransk film der nok skal blive et hit på Mix alene på filmens nøgenscener. Den er vild og velspillet med Félix Maritaud i hovedrollen. Ham kender vi fra filmene “En Kniv i Hjertet” og “120 Slag i Minuttet”. Filmen handler om Leo på 22 som sælger sin krop – vildt og helt ud til kanten af det seksuelle univers.

Den engelske film Benjamin er en smuk kærlighedshistorie om en på én gang moden og samtidig meget usikker filminstruktør som møder den store kærlighed uden at være i stand til at gribe den, dels på grund af sin usikkerhed, dels på grund af sin karriere. Smukt filmet og spillet – også selv om man skal spidse ører for at forstå den engelske dialekt. 

Mi Mejor Amigo (My best friend) er historien om en teenager, Lorenzo, hvis familie for en stund skal tage sig af den unge mand Caíto. Han er en stille fyr indtil han fortæller Lorenzo om sine problemer. Og så tager filmen fart – og det gør Lorenzos forhold til Caíto også. Filmen er yderst velspillet.

Vita og Virginia er en irsk film om kærlighedsaffæren mellem forfatteren Vita Sackville-West og den verdenskendte forfatter Virginia Woolf. Filmen bygger på Virginia Woolfs bog Orlando der beskriver den fabelagtige kærlighedshistorie mellem de to kvinder. Der er alt for få film om lesbiske på dette års festival. Denne er en absolut must see film. 

Den argentinske instruktør Marco Berger har gjort det igen med Un Rubio (The Blonde One). En kærlighedshistorie hvor Berger leger med blikke og længsel og ender i dyb intimitet. Hovedpersonen Gabriel er fascineret af Juan, men Gabriel er genert, reserveret og kejtet indtil han ikke længere kan kæmpe mod sine følelser og kollegaen Juans gengældte følelser. En fabelagtig Marco Berger film. 

Jonas (Boys) er en fransk TV-film med (endnu engang) Félix Maritaud. Denne gang spiller han den reserverede enspænder Jonas der forelsker sig vildt og inderligt i Nathan. Ikke at han for alvor erkender det i 1995 eller 18 år senere når filmen springer i tid. Jonas har meget svært ved at finde sig selv som voksen, og det er ikke udramatisk. 

Giant Little Ones er en canadisk film om homofobi af værste skuffe. To 17-årige tætte venner, Ballas og Franky, har en close encounter mellem venner. Det er egentlig ret uskyldigt, men det er konsekvenserne ikke. Det er som om verden vendes helt på hovedet i homofobi-rus mellem unge mennesker der burde hylde og forstå ordet tolerance. 

Kortfilmen Gentleman Spa er en taiwanesisk film om en fyr, Hao, der gør rent på et spabad, og forelsker sig i en kunde, Kai. Den er yderst velspillet, og man får et kig ind i et asiatisk miljø som vi normalt ikke ser så meget til. Der laves få LGBT+ film i Taiwan selv om landet har et stort og åbent LGBT+ miljø. Siden den 24. maj i år har det været muligt for to af samme køn at blive gift i Taiwan, fortæller Frank Stjerne til XQ28.

Dette er blot vores bud – du skal selvfølgelig selv nærlæse programmet og se om der er noget for dig.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Kronborg leverer stadig godt dansk smørrebrød 

Byens gamle “dame”, Restaurant Kronborg leverer stadig noget af byens bedste smørrebrød, uanset om man er til ...

For helt præcis otte år siden besøgte vi en restaurant, der ligger på hjørnet ...

Velværeoplevelse på Comwell Borupgaard

Luksus med luksus, hvem elsker ikke en omgang spa og velvære, og med det triste vejr vi havde i janaur, så fik...

Man skal altid huske at behandle sin krop ordentligt, betragt den som et tempel siges der. Vi kender også alle...

Nu tilbyder flere teatre forestillinger lavet specielt til online platforme.

Teatre går digitalt

I den sidste måned har teatre over hele verden givet publikum muligheden for at streame forestillinger under C...

16. maj

Hollywoods gyldne skab

Netflix havde 1. maj premiere på den nye mini-serie Hollywood, der beskriver homofobi, racehad og magtmisbrug ...

2. maj
Ben Forster spiller og synger titelrollen i påskemusicalen Jesus Christ Superstar

Vi underholder med Jesus Christ Superstar

Den ultimative påske-musical må være Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar - så den viser vi her i en st...

12. apr

Vi underholder med filmen From Beginning to End

Aftenens film – den sidste inden påsken begynder – handler om et tæt venskab mellem to brødre. 

8. apr